Kontroversiel IQ-forsker stiller op for Paludan

Intelligensforsker mener, at indvandring fra lande med uintelligente indbyggere er en alvorlig trussel mod Danmark - nu stiller han op for Rasmus Paludans parti, Stram Kurs

Rasmus Paludan sagde efter valgdebatten på TV2 tirsdag aften, at han mangler politisk opbakning. Den får han nu fra en kontroversiel intelligensforsker. Foto/producer: Tariq Mikkel Khan/producer: Lasse Brøndal

Den kontroversielle intelligensforsker Helmuth Nyborg stiller op for Stram Kurs.

'Professor Helmuth Nyborg er en internationalt højt respekteret og anerkendt forsker, der i årtier har forsket i og udbredt kendskabet til videnskaben inden for IQ og menneskers biologiske forskellighed inden for kognitive evner. Hans viden og utrolige indsigt og formidlingsevne er derfor af ubeskrivelig værdi for både partiet og for Danmark,' skriver Stram Kurs på partiets Facebook-siden.

Helmuth Nyborg. Foto: Ole Lind
Helmuth Nyborg. Foto: Ole Lind
 

Alvorlig trussel
Helmuth Nyborg, der i dag er 81, er kendt for at udtale sig om forskellige etniske grupperingers gennemsnitlige intelligens.

- Det siger sig selv, at hvis der kommer mange mennesker til Danmark fra lande, hvor indbyggerne har en lavere intelligenskvotient, så får vi over tid en lavere gennemsnitlig intelligenskvotient. Det er en ganske alvorlig trussel, da flere undersøgelser viser, at det er svært at opretholde et demokrati i lande, hvor befolkningens IQ er lavere end 90, som han sagde i Jyllands-Posten i 2010.

 

Afrikanere forstår ikke ret meget
IQ-forskerens ytringer ligger fuldstændig på linje med det syn, som 37-årige Rasmus Paludan har på for eksempel afrikanere.

- Gennemsnittet i IQ hos somaliere er meget lavere end hos os. Jeg siger ikke, at det gør dem til dårlige mennesker, at de er somaliere. De kan være dårlige mennesker, fordi de har en tilbagestående kultur, men om de har en lille eller en stor penis - eller en lille eller stor hjerne - gør ingen forskel, sagde han under et interview i Ekstra Bladet i efteråret 2018, hvor han fortsatte:

- Det gør dem ikke til undermennesker, at de gennemsnitligt har dårligere hjerner end danskere. Der er bare forskel på racer - og der er ingen grund til at lyve om det. Der er mange fra Afrika, der ikke forstår særlig meget, fordi deres IQ er 80.

Mænd klogere end kvinder
IQ-forsker Helmuth Nyborg har også gentagne gange udtalt, at mænd har højere IQ end kvinder:

- Alle seriøse forskere i intelligens er enige om, at g-scoren er det bedste måleinstrument for den almene intelligens. Min undersøgelse viser, at drenge og piger er lige intelligente indtil 14-årsalderen, men når de passerer de 16 år, har mændene en 27 procent højere g-score end kvinderne. Så kan man selv vælge om, man vil græde eller råbe hurra over resultatet, sagde han i Politiken i 2002.

Stram Kurs har onsdag formiddag præsenteret endnu en kandidat: Carsten Normann Munk, fængselsfunktionær fra Aalborg.

1268 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere