Kopi-alarm: Gav rødvin og kiggede væk

Netavisen Pio beholdt en stjålet artikel og sendte rødvin i stedet, mens omfattende kopiering fortsatte trods kopi-alarm. Chefredaktør lægger sig fladt ned

Niels Jespersen har forsøgt at blive folketingskandidat for Socialdemokratiet. Nu er han chefredaktør på det 'uafhængige' medie Netavisen Pio. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Niels Jespersen har forsøgt at blive folketingskandidat for Socialdemokratiet. Nu er han chefredaktør på det 'uafhængige' medie Netavisen Pio. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Kopi-alarmen lød for fulde drøn på Netavisen Pio for et år siden. Chefredaktøren gav en flaske vin som undskyldning, beholdt den kopierede tekst og kiggede så ellers den anden vej.

Det kan Ekstra Bladet afsløre på baggrund af en artikel i Altinget i november 2020, hvorefter den omfattende kopiering af op mod 39 artikler fortsatte ufortrødent.

Netavisen Pios artikel om en 'omstridt integrationsrapport' er i alt på 68 linjer, men knap 90 procent er kopieret.

61 linjer i Pios tekst er nemlig ren kopi - heriblandt overskrift, manchet og indledning - fra Altingets originale artikel, viser Ekstra Bladets gennemgang, som du kan se nedenfor.

- Umiddelbart så ligner det også noget, hvor der er kopieret i alt for vidt omfang, og artiklen vil indgå i vores undersøgelse i forhold til, om der er tale om plagiat, siger chefredaktør Niels Jespersen.

Swipe og se Pios kopiering af Altingets artikel

Netavisen Pios tekst om romstridt rapport. Det gule er kopieret fra Altingets artikel.
Netavisen Pios tekst om romstridt rapport. Det gule er kopieret fra Altingets artikel.
Altingets originale tekst om omstridt rapport.
Altingets originale tekst om omstridt rapport.

'Tak for artiklen'
Da Altingets chefredaktør Jakob Nielsen gjorde Netavisen Pio opmærksom på den kopierede artikel, var det en noget anden holdning fra Pio-chefen.

Godt nok sendte Niels Jespersen en flaske vin til Altingets journalist med teksten: 'Tak for en velskrevet artikel'. Men den stjålne artikel forblev på Netavisen Pio, hvorefter chefen kiggede den anden vej.

- Jeg giver en indskærpelse overfor redaktionen om, at det ikke er en praksis, som vi skal benytte os af. Og så går jeg over til den pågældende journalist med en flaske rødvin og en undskyldning, siger Niels Jespersen.

- Er det ikke dit job? Jo

- Så du ved godt, at artiklen er over grænsen?

- Ja.

- Når jeg finder artiklen på nettet, hvor den fortsat er tilgængelig, så er det stadig den kopierede version.

- Vi valgte at lade den stå, som den var.

- Hvis jeg stjæler et fjernsyn i Hi-Fi Klubben og bliver gjort opmærksom på det af Hi-Fi Klubben, så går det jo ikke, at jeg sender en flaske rødvin og beholder fjernsynet.

- Det kan du have ret i. Det kan også være, at vi skulle have afpubliceret eller forkortet den. Men skal bruge privilegiet med at ændre artikler på nettet meget sparsomt.

- Din analogi holder heller ikke helt, fordi der er noget, som hedder ulovligheder, og så er der noget, som hedder dårlig citatskik.

- Der er jo kopieret helt vildt meget. Langt det meste af jeres artikel er stjålet fra Altinget.

- Ja, der er alt for meget, og det kan være, at vi skulle have afpubliceret dengang. Jeg har vurderet, at det var bedre at lade vores dårlige arbejde stå frit fremme til skræk og advarsel.

- Det er jo ikke til skræk og advarsel, for der står intet om, at artiklen er kopieret. I beholder bare det stjålne.

- Ja, vi lod den stå, og det kan godt være, at det var forkert.

- Det sker i november 2020. Du får altså en kæmpe advarsel om, at en af dine journalister har kopieret en artikel. Fulgte du op efterfølgende?

- Det har jeg tydeligvis ikke gjort.

- Er det ikke dit job?

- Jo.

- Hvad tænker du om det?

- Jeg tager den på mig. Det er mit ansvar, og det må jeg gøre bedre i fremtiden.

Artikler trukket tilbage
De 39 artikler er nu fjernet fra Netavisen Pio, og medarbejderen, der igennem et år har produceret de i vidt omfang kopierede artikler, er hjemsendt.

Kopi-skandalen har indtil videre ført til en løftet pegefinger overfor chefredaktøren fra bestyrelsesformanden.

Overblik - De kopierede medier

Her er de medier, som Pio Pio i mere eller mindre grad har stjålet 39 artikler fra:

Berlingske: 7

Danmarks Radio: 6

Ekstra Bladet: 4

Fagbladet 3F: 4

Finans: 3

A4: 2

TV 2: 2

Altinget: 2

Politiken: 2

Forskerforum: 1

Kristeligt Dagblad: 1

B.T.: 1

TV Midtvest: 1

Fagbladet FOA: 1

Ritzau: 1

Weekendavisen: 1

Altingets artikel var ikke med i Ekstra Bladets første gennemgang af Netavisen Pios omfattende kopiering. Samtidig er Ekstra Bladet blevet opmærksom på endnu en artikel i BT, som Netavisen Pio har kopieret i stort omfang.

Begge inkluderes nu i Pios egen plagiat-undersøgelse, som derfor tæller mindst 41 artikler ifølge chefredaktør Niels Jespersen.

- Vi er en lille butik og der er tale om et omfattende oprydningsarbejde, så jeg håber på forståelse af, at vi skal bruge noget tid til at gå vores produktion igennem, siger Niels Jespersen.

- Jeg vil gerne opfordre alle, som ligger inde med noget, om at kontakte os.

Bedyrer uskyld
Selv bedyrer Niels Jespersen, at han intet kendte til grovheden af plagiatet af andre mediers historier.

- Jeg har ikke været vidende om, at vi har kopieret i det omfang, men når det er sagt, så er det mit ansvar, og det falder tilbage på mig, sagde Niels Jespersen tidligere.

- Den gængse skik er blevet mere restriktiv, men det omfang, som I har dokumenteret er ikke for lange eller for mange citater, det er direkte plagiat, lød det.

Pio har fået mediestøtte siden 2017. Netavisen modtager godt 500.000 kroner i år.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan har de planket andres indhold ...

Swipe dig gennem artiklerne i galleriet...

EKSEMPEL 1: DR's historie om coronasvindel. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 1: Pios historie om coronasvindel. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 2: Berlingskes historie om ædresdrab. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 2: Pios historie om ædesdrab. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 3: B.T.'s historie om Søren Gade. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 3: Pios historie om Søren Gade. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 4: DR's historie om balladen i Venstre. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 4: Pios historie om balladen i Venstre. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 5: Ekstra Bladets historie om Dansk Folkeparti. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 5: Pios historie om Dansk Folkeparti. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 6: Kristeligt Dagblads historie om regeringens uddannelsespolitik. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 6: Pios historie om regeringens uddannelsespolitik. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 7: TV2's historie om Danske Bank. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 7: Pios historie om Danske Bank. Det markerede tekst går igen i begge historier.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kan få millionregning

Netavisen Pio kan ende med en millionregning, hvis alle de krænkede medier kræver godtgørelse og erstatning.

Ekstra Bladet har forhørt sig ved flere advokater, som arbejder med sager om brud på ophavsret i mediebranchen. Her lyder vurderingen, at en krænkelse kan medføre et krav på 10.000-50.000 kroner.

Det afhænger af, hvor meget der er kopieret, og hvor stor en del af henholdsvis original og kopi det kopierede fylder.

Det er op til hvert enkelt medie i Netavisen Pio-sagen at kræve erstatning, oplyser Danske Medier.

Flere medier - herunder Altinget -undersøger lige nu, om de vil tage økonomiske skridt i sagen.

Tætte bånd til S

Pio Pio har altid haft utrolig tætte bånd til Socialdemokratiet, og den politiske slagside ses i de 39 artikler, vurderer professor i journalistik og leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet Peter Bro.

Socialdemokratiet prædiker solidaritet og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, men den del fokuserer Pio ikke på.

- Det er paradoksalt, når det her sker på et medie som Pio, fordi det ikke er specielt solidarisk at arbejde på den måde, siger Peter Bro.

Så tætte er de

Netavisen Pio blev stiftet i 2012 af blandt andre den daværende top-socialdemokrat Henrik Sass Larsen.

Mediet er opkaldt efter grundlæggeren af den socialdemokratiske arbejderbevægelse, Louis Pio.

Selv skriver Pio på deres hjemmeside, at de er 'uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser', men har et 'demokratisk socialistisk idégrundlag'.

Den nuværende bestyrelsesformand, Max Meyer, har slået sine folder i 'Socialdemokratiet det meste af sit liv' ifølge Pio selv.

Samtidig har den nuværende chefredaktør, Niels Jespersen, forsøgt at blive Socialdemokratiets folketingskandidat i Roskilde.

Pios forhenværende chefredaktør Jens Jonathan Steen deltog på Socialdemokratiets kommunikationsmøder på Christiansborg.

Selvsamme chefredaktør blev senere kandidat til Folketinget for Socialdemokratiet - og fortsatte som chefredaktør.

Den tidligere bestyrelsesformand Peter Strauss Jørgensen er spindoktor for S-minister Dan Jørgensen og tidligere rådgiver for Henrik Sass Larsen. Peter Strauss er gift med S-minister Ane Halsboe.

Flere eksperter har anfægtet Pios uafhængighed, og Venstre har da også beskyldt Pio for at værre 'en forlænget arm for Socialdemokratiet'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app. Det nyeste afsnit handler om minkkommissionen. Vi forsøger at forklare, hvad sagen går ud på, og hvilke konsekvenser den kan få for regeringen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller