Kopi-minister med stikpille til kopi-Eva: Jeg er anderledes

Eva Kjer Hansen blev ligesom Esben Lunde Larsen taget i plagiat. Men i går lagde han afstand til sin forgænger på miljø- og fødevareminister-posten

Se Esben Lunde Larsen blive konfronteret her (Video: Rie Andersen)

Jeg er Esben - ikke Eva.

Sagen om Eva Kjer Hansen begyndte at rulle, da det kom frem at Eva Kjer Hansen havde skrevet af fra den kontroversielle landbrugsorganisation Bæredygtigt Landbrug.

Men i går bedyrede Esben Lunde Larsen, som har overtaget Eva Kjers post, at han bestemt arbejder på en anden måde.

- BT har skrevet, hvordan Eva Kjer Hansen kopierede et afsnit fra Bæredygtigt Landbrug. Kunne du finde på det samme?

- Jeg har aldrig været modstander af, at man hører på folks synspunkter, uanset hvor de måtte komme fra. Hvordan jeg arbejder, er måske anderledes end Eva Kjers måde at arbejde på, så det har jeg ikke yderligere kommentarer til.

- Så du kunne ikke finde på at kopiere?

- Det er et irrelevant spørgsmål, fordi jeg er ikke Eva Kjer Hansen. Jeg arbejder på min måde.

Se også: Ny miljøminister: Hylder opgør mod miljøtyranni

Politisk kommentator Hans Engell. (Foto: Henning Hjorth) Dansk politik - 29. feb. 2016 - kl. 14:42 Engell: Løkkes ministerrokade er defensiv og uopfindsom

Stor sindsro
Der er iøvrigt enighed i kommentatorkorpset om, at Esben Lunde blev flyttet væk fra sin post som forsknings- og uddannelsesminister, for at imødegå eventuelt kommende kritik af hans ph.d-afhandling.

Et hold af eksperter fra Københavns Universitet i det såkaldte Praksisudvalg fælder nemlig snart en dom, der kan afgøre hans politiske fremtid.

De skal afgøre, hvor alvorligt den nyudnævnte miljø- og fødevareminister har plagieret i sin afhandling om Grundtvig.

Selv afviser manden dog, at hans omdirigering til andet arbejde har en sammenhæng med den verserende sag.

- Jeg har noteret mig, at statsministeren sagde, at det ingen indflydelse havde haft for ham. Jeg har selv bedt Københavns Universitet undersøge min ph. d.-afhandling. Det tager jeg med meget, meget stor sindsro og ser frem til, at de kommer med en afgørelse.

- Kan du fortsætte i dit nye ministerium, hvis du modtager kraftig kritik for din afhandling?

- Jeg afventer med sindsro det, Københavns Universitet kommer med. Og jeg drager ingen konklusioner på forhånd.

- Kører du så bare videre, som om intet var hændt?

- Jeg drager ingen konklusioner på forhånd.

Hele vejen
- Du siger, du selv har bedt universitet undersøge sagen. Det er rigtigt. Men at den skulle ende i Praksisudvalget, det er jo, fordi Københavns Universitet har fastslået, at der er plagiat i din ph. d. Du kan da ikke bilde offentligheden ind, at du selv har medvirket hele vejen.

- Jeg har selv medvirket hele vejen, for når man beder universitet om den slags, så ved man jo nøjagtigt, hvor den kan ende.

Se også: Plagiat, nej tak

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere