KoPio i panik: Mettes venner trækker 39 artikler tilbage

Netavisen Pio lægger sig fladt ned efter Ekstra Bladets afsløring af massiv plagiat

Netavisen Pio har tætte forbindelser med statsminister Mette Frederiksens parti, Socialdemokratiet. Foto: René Schütze
Netavisen Pio har tætte forbindelser med statsminister Mette Frederiksens parti, Socialdemokratiet. Foto: René Schütze

Det får nu konsekvenser, at et medie med tætte bånd til Socialdemokratiet har stjålet artikler med arme og ben.

Efter Ekstra Bladets afsløring af, at Netavisen Pio har kopieret store dele af mindst 39 artikler nærmest ordret, har Pios chefredaktør, Niels Jespersen, som først nedtonede problemet, taget affære.

Alle artiklerne er nu fjernet fra Netavisen Pio, og medarbejderen, der har produceret de i vidt omfang kopierede artikler, er hjemsendt. Det oplyser Niels Jespersen:

'Eksemplerne, jeg har set, lever ikke op til de standarder, vi har på Netavisen Pio, og de krav, vi stiller til vores journalister. Derfor har jeg i dag hjemsendt den pågældende medarbejder og trukket de omtalte artikler tilbage,' skriver Niels Jespersen i en artikel på netavisen.

I et interview med Ekstra Bladet svarede Niels Jespersen tirsdag, at han ikke mente, at Pio stjal andres levebrød:

- Vi føler os ikke forpligtede af, hvad en arbejdsgiverforening som Danske Medier har af regler, men vi tilstræber os på at være gode kolleger.

Nu har piben imidlertid fået en anden og mere alvorlig lyd:

'Alle artiklerne er skrevet af den samme medarbejder, og vedkommende har i alle tilfælde behørigt krediteret de relevante medier, ligesom der er links til de originale artikler, men der er i flere tilfælde kopieret lange tekstpassager. Det beklager og undskylder jeg over for de berørte medier og journalister. Det er ikke en praksis, jeg har været vidende om eller har godkendt, men jeg har som chefredaktør ikke haft den fornødne opmærksomhed på de omtalte artikler. Det ansvar hviler på mig.'

Overblik - De kopierede medier

Her er de medier, som Pio Pio i mere eller mindre grad har stjålet 39 artikler fra:

Berlingske: 7

Danmarks Radio: 6

Ekstra Bladet: 4

Fagbladet 3F: 4

Finans: 3

A4: 2

TV 2: 2

Altinget: 2

Politiken: 2

Forskerforum: 1

Kristeligt Dagblad: 1

B.T.: 1

TV Midtvest: 1

Fagbladet FOA: 1

Ritzau: 1

Weekendavisen: 1

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan har de planket andres indhold ...

Swipe dig gennem artiklerne i galleriet...

EKSEMPEL 1: DR's historie om coronasvindel. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 1: Pios historie om coronasvindel. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 2: Berlingskes historie om ædresdrab. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 2: Pios historie om ædesdrab. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 3: B.T.'s historie om Søren Gade. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 3: Pios historie om Søren Gade. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 4: DR's historie om balladen i Venstre. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 4: Pios historie om balladen i Venstre. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 5: Ekstra Bladets historie om Dansk Folkeparti. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 5: Pios historie om Dansk Folkeparti. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 6: Kristeligt Dagblads historie om regeringens uddannelsespolitik. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 6: Pios historie om regeringens uddannelsespolitik. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 7: TV2's historie om Danske Bank. Det markerede tekst går igen i begge historier.
EKSEMPEL 7: Pios historie om Danske Bank. Det markerede tekst går igen i begge historier.

Tætte bånd til S

Pio Pio har altid haft utrolig tætte bånd til Socialdemokratiet, og den politiske slagside ses i de 39 artikler, vurderer Peter Bro.

Der er nemlig ændret en lille smule i Pio Pios artikler i forhold til de originale artikler fra andre medier. Og det kan ses i tilhørsforholdet.

- I de tilfælde, hvor der sker en egen behandling i det materiale, som jeg har kigget på, er det typisk der, man kan få en tanke, at mediet hælder til en retning politisk set, siger Peter Bro.

- De lægger for eksempel en ekstra kritik af erhvervslivet, direktører eller højrefløjspolitikere og partier ind, mens venstrefløjspolitikere har gjort noget godt, forklarer han.

Så tætte er de

Netavisen Pio blev stiftet i 2012 af blandt andre den daværende top-socialdemokrat Henrik Sass Larsen.

Mediet er opkaldt efter grundlæggeren af den socialdemokratiske arbejderbevægelse, Louis Pio.

Selv skriver Pio på deres hjemmeside, at de er 'uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser', men har et 'demokratisk socialistisk idégrundlag'.

Den nuværende bestyrelsesformand, Max Meyer, har slået sine folder i 'Socialdemokratiet det meste af sit liv' ifølge Pio selv.

Samtidig har den nuværende chefredaktør, Niels Jespersen, forsøgt at blive Socialdemokratiets folketingskandidat i Roskilde.

Pios forhenværende chefredaktør Jens Jonathan Steen deltog på Socialdemokratiets kommunikationsmøder på Christiansborg.

Selvsamme chefredaktør blev senere kandidat til Folketinget for Socialdemokratiet - og fortsatte som chefredaktør.

Den tidligere bestyrelsesformand Peter Strauss Jørgensen er spindoktor for S-minister Dan Jørgensen og tidligere rådgiver for Henrik Sass Larsen. Peter Strauss er gift med S-minister Ane Halsboe.

Flere eksperter har anfægtet Pios uafhængighed, og Venstre har da også beskyldt Pio for at værre 'en forlænget arm for Socialdemokratiet'.

Socialdemokratiet prædiker solidaritet og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, men den del fokuserer Pio ikke på.

- Det er paradoksalt, når det her sker på et medie som Pio Pio, fordi det ikke er specielt solidarisk at arbejde på den måde, siger Peter Bro.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp. Det nyeste afsnit handler om minkkommissionen. Vi forsøger at forklare, hvad sagen går ud på, og hvilke konsekvenser den kan få for regeringen.