Annonce:
Annonce:

Kovending i klasse A: Mettes fiasko

Der bliver ikke noget vaccinesamarbejde med Østrig og Israel. En helt klar fiasko, konstaterer Hans Engell

Mette Frederiksen (th.) i selskab med Benjamin Netanyahu og Sebastian Kurz anno 4. marts 2021. Foto: Olivier Fitoussi/Reuters/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen (th.) i selskab med Benjamin Netanyahu og Sebastian Kurz anno 4. marts 2021. Foto: Olivier Fitoussi/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Kritikken haglede ned over Mette Frederiksen allerede inden hun indtog talerstolen i Jerusalem.

Opposition og støttepartier forstod ikke en dyt. Hvorfor i alverden samarbejde med Israel og Østrig om covid-vacciner?

Ikke desto mindre forsvarede regeringen rejsen og samarbejdet med næb og klør.

- Vi kan ikke igen tillade at blive fanget på den forkerte fod. Vi ser nye mutationer af corona, og der kan måske komme nye pandemier. Så vi bliver nødt til at tage initiativet, sagde Mette Frederiksen 4. marts 2021, da hun holdt pressemøde med Benjamin Netanyahu og Sebastian Kurz. Daværende ledere af henholdsvis og Israel og Østrig.

I ly af krisen i Ukraine valgte regeringen at trække i land. En kovending i klasse A.

Efter pres fra støttepartierne, der anklager regeringen for at putte med udgifterne i millionklassen, dropper regeringen at bruge 12,2 millioner kroner på samarbejdet med de to lande.

Annonce:

Forskningsminister Jesper Petersen (S) var  i går ude med en diskret pressemeddelelse med den for regeringen kedelige besked. Samarbejdet er droppet.

'Dialogen med Israel og Østrig om forskningssamarbejde om pandemiberedskab indstilles,' lød den liflige overskrift.

Ren fiasko
Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell betegner sagen som ren udtur for Mette Frederiksen og regeringen,

- Det har været en helt klar fiasko. Det var et behjertet forsøg på at etablere et samarbejde, som kunne skabe de resultater på vaccineområdet, som EU var for langsomme med.

Siden statsministeren rejste til Jerusalem, er både Benjamin Netanyahu og Sebastian Kurz blevet forhenværende. Især sidstnævnte er skandaleombrust efter en sag om korruption.

- At de to har fået en krank politisk skæbne, gør det ikke kønnere for statsministeren, konstaterer Hans Engell.

Han mener, at regeringen ikke havde tænkt samarbejdet ordentligt igennem.

Annonce:

Lempet ud
- Det så tyndt ud allerede dengang, hvad man egentlig havde forestillet sig, der skulle komme ud af det, er uvist.

- Hun har selv sagt, at der ville komme fejl under coronakrisen. Det her var så én af dem, påpeger kommentatoren, der mener, at vi kan forvente, at der kommer flere kedelige nyheder, som bliver forsøgt lempet ud.

- Se bare hvor lidt Marie Krarups udmeldelse af Dansk Folkeparti fylder i mediebilledet i dag, siger han.

Ekstra Bladets har forgæves forsøgt at få et interview med Mette Frederiksen om kovendingen.

Jesper før og efter

Mød forskningsminister Jesper Petersen.

Christiansborg-veteran for først SF og nu minister i den socialdemokratiske regering.

Men der er to versioner af Jesper Petersen. Før og efter.

Før
Først Jesper Petersen anno april 2021, der forklarer Ekstra Bladet, hvorfor det er smart at samarbejde med Israel og Benjamin Netanyahu, daværende premierminister.

Annonce:

– Regeringen og dermed Socialdemokratiet varetager Danmarks interesser. I tilfældet med Israel er det et land, som Danmark kan have gavn af at samarbejde med i forbindelse med corona. Det er det, der sker.

– Så er det lige meget, hvem man mødes med?

– Det er Netanyahu, som valgt som Israels leder. Det beslutter vi ikke herhjemme. Vi har også haft USA som nær allieret, mens Donald Trump var præsident, uagtet at han er alt andet end socialdemokrat, sagde den daværende politiske ordfører.

Efter
Fredag fik piben så en helt anden lyd. Mød Jesper Petersen anno februar 2022.

- Jeg kan konstatere, at der ikke er opbakning blandt partierne bag finanslovsaftalen til det konkrete samarbejde. Derfor har vi meddelt vores partnere i Østrig og Israel, at vi ikke kan gå videre med det konkrete samarbejde. Det har de udtrykt forståelse for, udtaler forskningsministeren i en pressemeddelelse.

Jesper Petersen. Først den ene vej, så den anden vej. Atju. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jesper Petersen. Først den ene vej, så den anden vej. Atju. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: