Kommunaldirektøren i Fredericia Kommune skal nu svar på spørgsmål fra byrådet i sagen om kommunens salg af en luksusgrund til borgmesteren.
Venstres gruppeformand, Peder Wittendorff Tind, kræver svar på baggrund af Ekstra Bladets afsløring af borgmesterens køb af en parcelhusgrund for næsen af et lokalt ægtepar.
- Forløbet er yderst kritisabelt, og jeg har stillet nogle spørgsmål til kommunaldirektøren, som jeg kræver svar på, siger Venstres gruppeformand.
Borgmester trak sig i går: 'Fejl' i kommunen skaffede ham luksusgrund
Systematisk fejl?
Borgmester Jacob Bjerregaard (S) bød nemlig mundtligt, mens andre borgere både før og umiddelbart efter skulle byde skriftligt ifølge kommunen.
Mundtlige bud er da heller ikke i overenstemmelse med reglerne om udbud - som skal i brug, når en kommune sælger parcelhusgrunde - ifølge Indenrigsministeriet.
- Jeg vil vide, om det er en systematisk fejl, som kommunen har lavet i flere år, eller er det et enkeltstående tilfælde, siger Peder Wittendorff Tind.
'Særbehandling'
Borgmester Jacob Bjerregaard nød godt af det opsigtsvækkende kursskifte for bud-kriteriet i Fredericia Kommune. Det viser dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.
Det mundtlige bud på en luksusgrund med havudsigt fra borgmester Jacob Bjerregaard (S) fik konsekvenser for et lokalt ægtepar.
Kommunens embedsmand tillod borgmesteren at byde mundtligt på hjørnegrunden i udstykningen og skrev efterfølgende til ægteparret, der havde udvist særdeles stor interesse for lige præcis den grund, som borgmesteren endte med at købe, at grunden var blevet solgt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Fredericia Kommunes ageren i sagen om borgmester Jacob Bjerregaards (S) køb af grunden møder særdeles hård kritik fra to eksperter.
Ekspert om borgmester-køb: 'Uomtvistelig særbehandling'
Professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Klausen slår fast, at borgmesteren har fået 'særbehandling'.
Og Venstremanden lægger da heller ikke fingre imellem, når det handler om kommunens håndtering.
- Der er begået fejl, og det er under al kritik. Vi skal overholde loven, og embedsværket har beklaget, hvilket er på sin plads, siger Peder Wittendorff Tind.
Trak sig tirsdag
Borgmesteren trak sig ud af det blå tirsdag aften, efter Ekstra Bladet gennem længere tid havde undersøgt hans grundkøb.
Borgmester om mystisk bud: Rent held
Men kommunen havde tidligere - over for andre dødelige - fastslået, at bud på de 37 grunde skulle være skritlige.
Det var i forbindelse med en budrunde på byggegrundene, knap en måned før borgmesteren slog til.
Artiklen fortsætter under billedet...
Her modtog kommunen kun tre bud - og man udbød efterfølgende grundene til almindeligt salg efter først til mølle-princippet, som kommunen selv formulerer det.
Det kan i sig selv være på kant med loven, fremgår det af et svar fra Indenrigsministeriet til Ekstra Bladet.
Ægteparret ønsker ikke at kommentere sagen.