Kreditkortfusker belønnes med vigtig formandspost

Den ofte omstridte, tidligere grønlandske landsstyreformand, Aleqa Hammond, blev vraget af vælgerne. Men nu får hun tung formandspost i det grønlandske parlament

Ved valget i sidste måned fik Aleqa Hammond blot 171 personlige stemmer. Nu scorer hun 1,2 millioner årligt og får stor indflydelse på Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Foto: Jan Sommer
Ved valget i sidste måned fik Aleqa Hammond blot 171 personlige stemmer. Nu scorer hun 1,2 millioner årligt og får stor indflydelse på Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Foto: Jan Sommer

Den ofte skandaleramte grønlandske politiker Aleqa Hammond får formandsposten i et af de vigtigste udvalg i Landstinget (det grønlandske parlament, red.). I dag blev det nemlig afgjort, at hun skal være formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i det grønlandske landsting.

Det skriver Knr.gl, der er Grønlands svar på DR.

Aleqa Hammond sidder i forvejen i Folketinget, hvor hun - på grund af en aftale med Venstre - er formand for Grønlandsudvalget.

Se også: Kreditkortfusker sikrer sig millionløn

Hun afløser dermed Aaja Chemnitz Larsen (IA), der også sidder i det danske folketing. IA'eren var formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, indtil landsstyreformand Kim Kielsen (Siumut) udskrev valg tidligere på foråret, skriver knr.gl.

Aleqa Hammond opnåede i første omgang ikke stemmer nok til at blive valgt ind i Landstinget, men da hendes nye parti, Nunatta Qitornai, fik en plads i den nye koalitionsregering tog hendes partiformand Vittus Qujaukitsoq orlov for at blive minister og banede dermed vejen for hendes comeback til grønlandsk landspolitik.

Ved valget i 2013 fik Aleqa Hammond 6818 personlige stemmer. Tirsdag fik hun blot XX Foto: Mik Eskestad/Ritzau Scanpix Politik - 25. apr. 2018 - kl. 07:30 Kæmpe lussing til omstridt kreditkort-fusker

Får million-hyre
Det er sædvane i Grønland, at ministre søger orlov fra parlamentet, og den mulighed har Vittus Qujaukitsoq benyttet sig af. Vittus Qujaukitsoq, der opnåede 698 personlige stemmer ved valget, er udnævnt til minister for råstoffer, arbejdsmarked, forfatningsspørgsmål og selvstændighed i den nye koalition mellem partierne Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

Det efterlader pladsen til Aleqa Hammond, der fik anden flest stemmer i Nunatta Qitornai og dermed som supplant erstatter sin formand. Den tjans kan hun se frem til at få 41.854 kroner om måneden for før skat i følge KNR. Hertil kommer, at Aleqa Hammond i forvejen har en årlig indtægt fra Folketinget, hvor hun har siddet siden 2015, på 719.663 kroner.

Dermed vil den fremtidige indtægt for hendes dobbeltmandat indbringe hende 1.215.911 kroner om året før skat.  

Skandale på skandale
I 2013 opnåede Hammond et rekordstort antal personlige stemmer, da 6818 vælgere satte deres kryds ud for hende. Valgresultatet gjorde hende dengang til Grønlands første kvindelige landsstyreformand.

Derefter fulgte en række skandaler, som kostede hende formandsposten. Trods det blev hun valgt til Folketinget i 2015 på et af de to grønlandske mandater.

Derfor var det forventet, at den tidligere stemmesluger kunne trække vælgere til det nystiftede parti Nunatta Qitornai, som hun først meldte sig ind i efter valgets udskrivelse i marts.

Men også i det danske folketing var hun kommet galt afsted. I 2016 afslørede Ekstra Bladet, at hun havde misbrugt sit kreditkort fra Folketinget. Hammond havde powershoppet privat for 13.000 kroner.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen