Annonce:
Annonce:

Krig om dit fradrag

Regeringen vil med et nyt forslag hæve fradraget for fagforeningskontingenter, mens man i den borgerlige lejr helt vil fjerne fradraget - fronterne er trukket op på Christiansborg

Peter Hummelgaard forsvarer forslaget om at hæve fradraget for fagforeningskontingent.

Peter Hummelgaard forsvarer forslaget om at hæve fradraget for fagforeningskontingent.
Annonce:
Følg Politik

Et fradrag til næsten to millioner danskere får det til at slå gnister på Christiansborg.

Det drejer sig om fradraget for fagforeningskontingenter, som på nuværende tidspunkt lyder på op til 6000 kr. årligt.

På den ene side vil den socialdemokratiske regering hæve fradraget til 7000 kr.

Det forslag er flere borgerlige partiet mildest talt uenige i. 'Vennetjeneste', lyder det. Og hos Liberal Alliance så man helst, at fagforeningsfradraget helt blev afskaffet.

- Jeg synes, at de skal gå tilbage i ordbogen og slå op, hvad borgerlighed betyder, lyder det spydigt fra beskræftigelsesminister Peter Hummelgaard henvendt til de blå modstandere.

Ministeren peger på, at regeringens forslag vil give en skattelettelse til danskerne, 'som de er flest'. At det understøtter fagforeningerne er en bonus, men ikke den primære årsag til forslaget.

Annonce:

- Jeg synes ærlig talt, at det er helt vildt at høre såkaldte borgerlige partier foreslå, at to millioner danskere skal betale op til 1500 kroner i skat, siger Hummelgaard med henvisning til den ekstra regning, som fagforeningsmedlemmerne vil få, hvis fradraget blev afskaffet helt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Hummelgaard. Foto: René Schütze
Peter Hummelgaard. Foto: René Schütze
 

Hummelgard: Går direkte til danskerne

- Peter Hummelgaard, de blå partier kalder forslaget en vennetjeneste. Har de ikke en pointe?

- Nej, det synes jeg faktisk overhovedet ikke. Det her skattefradrag går direkte til danskere. En af grundene til, at vi i Danmark har højere lønninger og bedre arbejdsvilkår end de fleste andre lande, er, at vi har stærke overenskomster. Det får man kun, hvis arbejdsgivere og lønmodtagere organiserer sig.

- Fagforeningerne er nogle af de største bidragsydere til Socialdemokratiet. Kan du forstå, hvis det kan syne af vennetjeneste?

- Den her ændring af skattefradraget til være til alle typer af fagforeninger. Pengene går ikke til fagforeningerne - pengene går til danskerne flest. Det er en anden måde at give en skattelettelse på ved at understøtte et ønske, vi har, om, at vi har så mange steder med overenskomster som muligt.  Og at folk flest har så gode lønninger og arbejdsvilkår som muligt.

- Men det skaber vel bedre vilkår for fagforeningerne?

- Ja, men der er for eksempel heller ikke en skelnen mellem fagforeninger, der laver overenskomster , og fagforeninger, der ikke laver overenskomster.

Smagsdommeri
Blandt de arge modstandere af fagforeningsfradraget er politisk leder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh. Han tvivler på, at en skattelettelse er regeringens primære motivation for at hæve fradraget.

- Det lugter af smagsdommeri. Du må godt få en skattelettelse, men så skal du være en del af 'klubben', siger Alex Vanopslagh.

De konservatives beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, ser heller ikke nogen årsag til at hæve fradraget.

- Fagforeninger er forretninger ligesom alt mulig andet, og derfor har jeg svært ved at se, hvorfor man som land skal gå ind og støtte det endnu mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Niels Flemming Hansen. Foto: Steen Brogaard
Niels Flemming Hansen. Foto: Steen Brogaard
 

Niels Flemming Hansen: Vi griner ad det

- Niels Flemming Hansen, det her forslag betyder, at 1,9 millioner mennesker skal betale mindre i skat. Burde I  som borgerlige ikke hilse enhver sænkelse af skatten velkommen?

- Nej, det synes jeg bestemt ikke. Vi vil rigtig gerne skattelettelser, og så ved jeg godt, at ministeren prøver at tale ind i, at det er en skattelettelse, men det er jo en måde at pakke det ind på, at det er en gave til fagbevægelsen på 1,8 milliarder.

- Så I har ikke glemt, hvad der står under ’borgerlig’, når I er imod det her forslag?

- Nej det har vi bestemt ikke. Men vi griner ad det, når ministeren kalder det en skattelettelse.

- Ministeren understreger sådan set også, at tiltaget skal understøtte fagbevægelsen. Kan du slet ikke genkende ministerens syn på fagbevægelsen som en aktør, der spiller en vigtig rolle i den danske arbejdsmarkedsmodel?

- Jo, det synes jeg bestemt, de gør. Og det gør de jo for de penge, de får, og for det store fradrag, de allerede får, der ligger på 6000 kroner.

- Men hvis man helt fjernede fradraget, så ville det betyde en skattestigning for den enkelte dansker på op til 1500 kroner?

- Ja, det er, hvis man fjerner det helt. Det har vi på intet tidspunkt sagt eller ment, at det skal.

- Så I vil gerne beholde fradraget på 6000 kroner?

- Jamen, hvis de (regeringen, red.) beholder det på de 6000, så er det fint for os. Jeg siger bare, at der er ingen grund til at hæve det. Det giver jo også fagforeningerne et incitament til at hæve priserne over for deres kunder.

Annonce:

Ministeren afviser
På trods af, at flere af de største fagforeninger giver store økonomiske bidrag til Socialdemokratiet, afviser Peter Hummelgaard, at der skulle være tale om en vennetjeneste.

- Den her ændring i skattefradraget vil være til alle typer af fagforeninger. Den går også til fagforeninger, som ikke støtter Socialdemokratiet, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

- Men det har ikke noget med støtte til Socialdemokratiet at gøre, for pengene går ikke til fagforeninger, men til arbejdende danskere. Det er en anden måde at give en skattelettelse på, siger han.

Vennetjeneste
Den forklaring køber Alex Vanopslagh ikke.

- Det er nok mere en målrettet vennetjeneste, siger Alex Vanopslagh.

LA-formanden mener i stedet, at fradraget skulle afskaffes, og besparelsen kunne gå til en generel sænkning af skatten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alex Vanopslagh. Foto: Jens Dresling
Alex Vanopslagh. Foto: Jens Dresling
 

Alex Vanopslagh: En tjeneste til vennerne

- Alex Vanopslagh, ifølge Peter Hummelgaard har I glemt, hvad borgerlighed betyder. Har I det?

- Det er altid sjovt at blive belært af socialdemokrater om, hvad der er god borgerlig politik.

- Men en de facto skattelettelse til 1,9 millioner danskere, er det ikke lige præcis det, I gerne vil?

- Vi vil gerne skattelettelser, men det er det her jo ikke. Det er en tjeneste til deres venner i fagbevægelsen.

- Du har tidligere sagt, at du helst så fradraget fjernet. Det vil betyde en skattestigning på op til 1500 kroner. Er det jeres politik?

- Det er rigtigt, at jeg gerne så fradraget fjernet. Men pengene skulle bruges på skattelettelser til alle, ikke kun til folk, der er medlem af en fagbevægelse.

- Men ifølge ministeren er det her en mere målrettet skattelettelse.

- Ja, jeg vil nok kalde det en målrettet vennetjeneste. Vi vil jo gerne mindre skat og mere frihed. Det er det ikke, når man kun giver skattelettelser til dem, der er medlem af en fagforening.

- Synes du ikke, fagforeningerne bidrager med en øget frihed?

- Jo, det synes dem, der er medlemmer sikkert, at de gør. Og fair nok. Så er der så bare nogle, der har valgt ikke at være medlem. Og de får jo ikke glæde af det her forslag. Det mener jeg, at de burde.

Heller ikke Niels Flemming Hansen ser en hævelse af fagforeningsfradraget som en skattelettelse.

Annonce:

- Han (Hummelgaard, red.) kalder det en skattelettelse. Det er jo bare en måde at pakke det ind på, at han gerne vil give støtte til fagbevægelsen.

Regeringens forslag om at hæve fagforeningsfradraget vil koste 40 millioner i tabte skatteindtægter.

Fakta om fradraget

I 2021 lyder det højeste fradrag for fagforeningskontingenter på 6000 kr.

Du får fradrag for:

- Det normale kontingent til din fagforening.

- Ekstra strejkekontingenter, hvis de er pålagt af fagforeningen.

- Klubkontingenter til en anden forening, hvis formål er at varetage medlemmernes faglige, økonomiske interesser.

- Særlige bidrag til en forening, når de skal dække tilskud til pensionerede medlemmer.

Kilde: Skat.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: