Krigen fortsætter

Den åbne slagudveksling mellem DF-profilerne Martin Henriksen og Morten Messerschmidt får tilføjet et nyt kapitel

Martin Henriksen går i kødet på Messerschmidt. Han stiller sig uforstående over at blive inddraget i Meld- og Feld-sagen i et radioprogram. Foto: Per Rasmussen
Martin Henriksen går i kødet på Messerschmidt. Han stiller sig uforstående over at blive inddraget i Meld- og Feld-sagen i et radioprogram. Foto: Per Rasmussen

Der er dømt åben krig mellem de to fremtrædende DF'ere Martin Henriksen og Morten Messerschmidt.

Senest er det nogle opsigtsvækkende udtalelser fra Messerschmidt i radioprogrammet 'Slotsholmen' på P1, der har fået Henriksen op af stolen.

I programmet lufter Messerschmidt tanken om at indkalde Henriksen som vidne, når sagen om svindel med EU-midler og dokumentfalsk i forbindelse med et DF-sommergruppemøde skal for landsretten. Den såkaldte Meld- og Feld-sag.

- Martin sad jo i gruppeledelsen, da man planlagde sommergruppemødet i Skagen. Jeg har egentlig ikke tænkt over det før, men det kan da være, at jeg skal indkalde ham som vidne. For så kan han måske fortælle lidt om, hvordan Dansk Folkeparti disponerede, for det var jo dem, der bad om at få de der 98.000 kroner.

- Det er jo ikke mig, der har fået dem. Det kunne måske være en løsning, for jeg kan forstå, at alle er meget optagede af at få den sag håndteret, lød det fra Messerschmidt.

Truer
Den kommentar i radioprogrammet falder ikke i god jord hos Martin Henriksen:

'På mig virker det mærkeligt, at Morten Messerschmidt i et radioprogram og dermed i fuld offentlighed tilsyneladende truer med at indkalde mig i retten i Meld- og Feld-sagen. Hvorfor nu det? Jeg har ærlig talt svært ved at se pointen i det,' lyder det fra Henriksen i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.

Han fortsætter:

'Jeg har igennem alle de år, hvor Meld og Feld har været diskuteret, ikke udtalt mig offentligt om mit kendskab til, hvad der er foregået, eller hvad der ikke er foregået. Det har været af hensyn til partiet, og jo dermed også et eller andet sted af hensyn til Morten Messerschmidt. Men jeg skal da gerne vidne, hvis det ønskes af enten forsvarer eller anklager. Det er jeg ganske rolig omkring,' siger Martin Henriksen.

Han understreger, at han stiller sig uforstående over at blive inddraget i sagen i et radioprogram.

'Det er jo helt unødvendigt, og det bidrager i hvert fald ikke med noget som helst positivt. Men jeg møder gerne frem og fortæller om tingene, hvis Messerschmidt og hans advokat gerne vil have det,' lyder det fra Martin Henriksen.

Artiklen fortsætter under billedet ....

Morten Messerschmidt overvejer at indkalde Martin Henriksen som vidne, når Meld- og Feld-sagen skal for landsretten. Foto: Jens Dresling
Morten Messerschmidt overvejer at indkalde Martin Henriksen som vidne, når Meld- og Feld-sagen skal for landsretten. Foto: Jens Dresling

Dumper plan
Konfrontationen mellem de to DF-profiler kommer, efter at Martin Henriksen åbent har dumpet Messerschmidts formandsplaner og har udtalt, at det er 'stærkt problematisk', at han har fået en dom i Meld- og Feld-sagen i byretten. 

Landsretsdommen i sagen falder i slutningen af februar, mens det ekstraordinære årsmøde i DF, hvor partiets kommende formand skal udpeges, ligger 23. januar.

Messerschmidt har erklæret, at han går efter formandsposten, mens EU-parlamentarikeren Peter Kofod vil være næstformand.

Dertil har hovedbestyrelsesmedlemmet Merete Dea Larsen også meldt sit kandidatur til formandsposten.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.