Midt i det totale kaos holder Dansk Folkeparti holder søndag hovedbestyrelsesmøde på Christiansborg
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Dansk Folkeparti er midt i en historisk krise, efter at store dele af folketingsgruppen har forladt partiet.
Derfor er de kaotiske tilstande i DF af gode grunde på dagsordenen under et møde i partiets hovedbestyrelse søndag på Christianborg.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har mødet været planlagt et stykke tid, men det løber af stablen umiddelbart efter, at profilerne Peter Skaarup og Søren Espersen har forladt DF.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Ifølge Joachim B. Olsen er det ikke et hvilket som helst parti, der i disse timer imploderer for øjenene af os.
I alt har ti af DF's folketingsmedlemmer forladt partiet, siden Morten Messerschmidt blev formand. Blot seks folketingsmedlemmer er tilbage i DF's gruppe.
Har ikke hørt fra ham En af dem er Kristian Thulesen Dahl, der meget vel kan være den næste til at smutte.
Annonce:
- Der er ikke nogen personsager på dagsordenen, siger Morten Messerschmidt til TV2 News på vej ind til hovedbestyrelsesmødet.
- Jeg har ikke hørt noget fra ham, og kan kun læse det, der står i medierne, fortsætter Messerschmidt med henvisning til Kristian Thulesen Dahls fremtid i partiet.
Så sent som søndag har der været fornyet blæst i DF, efter at partistifter Pia Kjærsgaard har delt et Twitter-opslag med ordene 'Kristian Thulesen Dahl er en tøsedreng'.
Ekstra Bladet er til stede på Christiansborg og følger sagen.
De har forladt partiet
Nordjylland
Lise Bech
Tidl. folketingsmedlem for DF opstillet i Thy og på Mors. I dag en del af udbrydergruppen Gæs og Gaser
Forlod partiet 21. februar 2022
Nina Røntved Krog
Tidl. lokalformand i Thisted. Flere bestyrelsesmedlemmer forlod partiet med hende.
Forlod partiet 13. juni 2022
Tommy Degn
Tidl. lokalformand i Rebild. Flere bestyrelsesmedlemmer forlod partiet med ham.
Forlod partiet 9. juni 2022
Liselotte Lynge Jensen
Tidl. byrådsmedlem i Vesthimmerland. Hun var kommunens eneste DF'er i byrådet
Forlod partiet 15. juni 2022
Kristoffer Hjort Storm
Tidl. byrådsmedlem i Aalborg, hvor han også var rådmand. Han er blevet kaldt et politisk stortalent.
Forlod partiet 4. juni 2022
Kurt Jensen
Tidl. lokalformand i Hjørring. Med ham røg en stor del af lokalbestyrelsen
Forlod partiet 17. marts 2022
Bent Bøgsted
Tidl. folketingsmedlem for DF i Frederikshavn. I dag er han en del af Gæs og Gaser
Forlod partiet 21. februar 2022
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vestjylland
Dennis Flydtkjær
Tidl. medlem af Folketinget for DF opstillet i Herningkredsen. Nu løsgænger
Forlod partiet 25. juni 2022
Jørgen Byskov
Tidl. medlem af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han var kommunens eneste DF'er.
Forlod partiet 21. juni 2022
Foto: Jonas Olufson
Syd- og Sønderjylland
Marie Krarup
Tidl. medlem af Folketinget for DF i Varde. Ligeledes en del af Gæs og Gaser
Forlod partiet 26. februar 2022
Hans Kristian Skibby
Tidl. medlem af Folketinget for DF i Hedensted. Nu Gæs og Gaser
Forlod partiet 22. februar 2022
Karina Adsbøl
Tidl. medlem af Folketinget for DF i Kolding. Nu Gæs og Gaser
Forlod partiet 21. februar 2022
Olfert Krog
Tidll. byrådsmedlem for DF i Esbjerg. Han var partiets eneste medlem i Esbjerg. Han er fortsat som løsgænger.
Forlod partiet 7. juni 2022
Foto: Jonas Olufson
Østjylland
Diana Therese Mikkelsen
Tidl. byrådsmedlem i Norddjurs Kommune. Hun var den sidste tilbageværende DF'er i både Norddjurs og Syddjurs Kommune. Nu er Djursland DF-frit land
Forlod partiet 23. juni 2022
PR-foto
Fyn
Jens Henrik Thulesen Dahl
Tidl. folketingsmedlem for DF og opstillet i Assens. Vil nu være med i Danmarksdemokraterne
Forlod partiet 24. juni 2022
Torben 'Trafik' Nielsen
Tidl. lokalformand i Assens. Fire medlemmer af lokalbestyrelsen forlod DF samtidig.
Forlod partiet 22. juni 2022
Foto: Jens Dresling
Sjælland
Martin Henriksen
Tidl. byrådsmedlem i Stevns og medl. af hovedbestyrelsen i DF. Også næstformanden og kasseren i Stevns forlod DF med ham.
Forlod partiet 11. februar 2022
Søren Espersen
Tidl. folketingsmedlem for DF i Kalundborg. Nu løsgænger.
Forlod partiet 25. juni 2022
Lea Berg Henriksen
Tidl. lokalformand i Stevns og hustru til Martin Henriksen
Forlod partiet 25. januar 2022
Peter Skaarup
Tidl. folketingsmedlem og gruppeformand i DF valgt i Brønshøj.
Forlod partiet 24. juni 2022
Gitte Simoni
Tidl. regionsrådsmedlem og byrådsmedlem for DF i Roskilde
Forlod partiet 17. juni 2022
Fritz Christensen
Tidl. lokalformand i Faxe. Også næstformanden smuttede i samme ombæring.
Forlod partiet 4. juni 2022
Liselott Blixt
Tidl. medlem af Folketinget i Greve. Nu en del af udbrydergruppen Gæs og Gaser
Forlod partiet 21. februar 2022
Foto: Anthon Unger
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Inger Støjberg præsenterede torsdag sit nye parti Danmarksdemokraterne. Hør mere om partiet og dets manglende politik i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.