Krisemøde: Tulle klar til at trække sig

Kristian Thulesen Dahl har indkaldt til hovedbestyrelsesmøde med punkt på dagsordenen om formandsvalg

- Jeg tager konsekvensen af det kommunalvalg, vi har fået, siger DF-formand Thulesen Dahl. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
- Jeg tager konsekvensen af det kommunalvalg, vi har fået, siger DF-formand Thulesen Dahl. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Oven på et katastrofalt kommunalvalg har DF-formand Kristian Thulesen Dahl indkaldt til hovedbestyrelsesmøde i partiet med et punkt på dagsordenen om et ekstraordinært årsmøde med formandsvalg.

Det har han netop sagt til den fremmødte presse på Christiansborg onsdag formiddag.

- Der kommer også et punkt på dagsordenen, der hedder ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti, hvor man kan vælge en ny formand for partiet, lød det fra en Kristian Thulesen Dahl med bævende stemme.

- Der skal ske noget ekstraordinært i Dansk Folkeparti. Vi skal ud og genvinde kontakten med Danmark.

Artiklen fortsætter efter videoen...

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har indkast til hovedbestyrelsesmøde, hvor der skal vælges ny formand, og Tulle selv stiller ikke op. Men hans afgang løser langt fra krisen i Dansk Folkeparti, mener Joachim B. Olsen.

Joachim B.: Krisen i DF er langtfra slut
 

Formanden erkender, at nederlaget og tæskene til partiet har været historisk store. Således har partiet mistet 132 mandater siden 2017 og har nu 91 mandater på landsplan.

- Det er derfor, jeg lægger op til en grundig evaluering af alt det her.

- Jeg tager konsekvensen af det kommunalvalg, vi har fået. Jeg kan ikke sige andet, end at vores folk rundt lokalt har gjort det godt, og det skal ikke gå ud over dem, lød det fra en rørt Thulesen Dahl.

På spørgsmålet om, hvorvidt han selv vil stille op til et formandsvalg, svarer Thuelsen Dahl klart:

- Nej. Altså det er klart, at et ekstraordinært årsmøde, hvis hovedbestyrelsen beslutter det, så er det en situation, hvor det bliver lavet for at starte på en frisk og komme ud af det dødvande, vi har været i det seneste par år. Der skal ske noget ekstraordinært nyt i Dansk Folkeparti.

Kristian Thulesen Dahl åbner op for at gå af som formand for Dansk Folkeparti efter en solid vælgerlussing

Allerede sent i går aftes begyndte DF-formanden at åbne for sin egen afgang, da de elendige valgresultater for partiet stod klart.

'Intet er helligt'
Allerede under optællingen tirsdag aften lod han forstå i et interview med Ekstra Bladet, at han var åben for at trække sig som formand.

- Ja, det er klart. Vi kommer til at diskutere alt. Og intet er helligt, lød det fra Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti er røget ud af en række byråd, eksempelvis i Tønder, Rebild, Struer, Langeland og Lemvig. I Sønderjylland, som er partiets hjerteland, ser det slemt ud.

Det er det fjerde nederlag i træk med Thulesen ved DF-roret, da det også gik tilbage for DF ved det seneste kommunalvalg, folketingsvalg og EP-valg.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller