Kristian Jensen angriber Løkkes linje

Næstformanden skrev kronik om indvandring, efter at Løkke og Støjberg har langet hårdt ud efter indvandrere - politikken har været for ensidig, afslører intern mail

Der var håndtryk og forsoning, da Lars Løkke og Kristian Jensen i sommer gjorde det klart, at man stod sammen om formandsskabet i Venstre. Nu angriber sidstnævnte imidlertid Løkkes linje.

Udlændingeområdet er et stridspunkt i Venstres top. Det afslører en intern mail fra næstformand i partiet Kristian Jensen til Lars Løkkes spindoktor, skriver BT i dag.

Mailen er sendt i vinterferien og handler om den kronik, som Kristian Jensen skrev i weekenden, hvor han lægger vægt på, at Danmark har brug for udlændinge og deres arbejdskraft.

Budskabet står umiddelbart i modsætning til den konfronterende linje, som partiets politiske ordfører Inger Støjberg har lagt igennem længere tid, hvor hun lægger stor afstand til de indvandrere, der ikke hylder demokratiet - eller opfører sig dårligt i biografen.

Inger Støjberg deler vandene i Venstre. (Foto: Klavs Bo Christensen) Politik Venstre-folk: Støjberg balancerer på et knivsæg

Dækker sig af
Men den del af Venstres politik har fyldt for meget den senere tid, fremgår det af mailen fra Kristian Jensen.

'Jeg har flere gange, og senest på folketingsgruppens valgkampsseminar på Egelund, nævnt, at jeg mener, at Venstre skal huske at lægge vægt på den del af vores udlændingeudspil, som omhandler et åbent Danmark, for dem, der kan og vil'.

Med den sidste formulering dækker Kristian Jensen sig af i sit opgør med Inger Støjbergs linje. For et Danmark, for dem der kan og vil er lige præcis den formulering, som Lars Løkke har brugt igen og igen, når det handler om indvandring.

Inger Støjberg blev håndplukket af Lars Løkke til rollen som politisk ordfører, fordi hun er i stand til at slå igennem med en indvandrerkritisk tone. (Foto: Jens Dresling/Polfoto) Politik Løkkes Pitbull: Derfor er Støjberg så bidsk

Som Ekstra Bladet tidligere har afdækket, har Inger Støjberg fået lang line af Lars Løkke i debatten. En vigtig grund er, at han gerne vil have, at Venstre markerer sig stærkt på indvandrerområdet.

Lars Løkke har derfor i stort omfang været tilfreds med Inger Støjbergs konfrontatoriske linje.

Inger Støjberg i konfrontation med Hizb ut-Tahrirs Junes Kock i august.

Men nu har partiet altså efterhånden markeret sig for stærkt, mener altså Kristian Jensen.

'Efter en række besøg på danske virksomheder i januar har jeg oplevet deres afhængighed af udenlandsk arbejdskraft, hvilket har gjort, at jeg skrev kronikken, som er vedhæftet', står der i mailen.

Se også: Rohde var kærester med Støjberg: En vild transformation

Står fuldstændig bag udspil
Til avisen afviser Kristian Jensen, at der er tale om et opgør med Venstres linje.

'Jeg står fuldstændig bag det udspil, som gruppen kom med i sommer, og det gør Inger Støjberg også', siger han til BT.

Det er mindre end et år siden, at netop Kristian Jensen og Lars Løkke var de absolutte hovedpersoner i et skæbnesvangert forløb, hvor Lars Løkke nåede at annoncere, at han trak sig som formand oven på Ekstra Bladets afsløringer af luksusjrejser og tøjbilag betalt af partiet.

Kristian Jensen var udpeget til at tage over som ny formand, men i sidste øjeblik lykkedes det Lars Løkke at bevare formandsposten - nu i en version, hvor han formelt deler magten med Kristian Jensen.

181 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere