Kristian Jensen: Derfor skal Margrethe have Henriks millioner

Selvom prins Henrik er gået bort, er kongehuset så flot, at apanagen skal stige, mener finansministeren

Kongehuset skal ikke effektivisere. Det er for vigtigt til at blive underlagt sparekrav som andre dele af den offentlige sektor, forklarer finansminister Kristian Jensen. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Kongehuset skal ikke effektivisere. Det er for vigtigt til at blive underlagt sparekrav som andre dele af den offentlige sektor, forklarer finansminister Kristian Jensen. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Kongehuset er så flot og vigtigt, at den royale familie - i modsætning til resten af den offentlige sektor - ikke skal spare og effektivisere.

Det forklarer finansminister Kristian Jensen (V),  efter han i dag fremlagde sit finanslovsforslag for næste år.

Tværtimod skal de cirka 8,5 millioner kroner årligt, som tidligere var øremærket prins Henrik, fremover tilfalde dronning Margrethe.  

- Kongehusets apanage er uændret (faktisk steget lidt). Tidligere var ca. 10 procent øremærket Prins Henrik og de udgifter, der var direkte forbundet med ham og hans ansatte osv. Hvordan kan det være, at kongehuset får det samme nu, hvor de her udgifter er bortfaldet?

- Jeg synes, at det et flot kongehus, vi har - og et kongehus vi skal værne om. Derfor har vi valgt at opretholde det samme niveau af apanage, også selvom Prins Henrik gik bort, siger finansministeren, der selv blev kommandør af Dannebrogordenen i fjor, efter han i en årrække havde afslået at lade sig dekorere.

- Også selvom der er nogle omkostninger, som bortfalder?

- Jo, men hvis det giver kongehuset mulighed for at række ud, være synlige i Danmark i endnu højere grad, så tror jeg det er meget væsentligt.

- Men resten af den offentlige sektor har det her omprioriteringsbidrag, hvor man skal spare en vis procentdel hver år. Hvordan kan det være, at kongehuset ikke skal effektivisere lige som alle andre?

- Der er faktisk nogle områder, der får tilført flere penge. Sundhedsområdet, kulturområdet i år, ældreområdet. At kongehuset også får tilført nogle flere penge, det synes jeg er helt rimeligt, når man kigger på, hvor vigtige de er i det danske fællesskab. I en verden, der er mere og mere fragmenteret, så er kongehuset med til at skabe et fællesskab i Danmark, som er væsentligt. Og at de også beholder den samme apanage, selvom prins Henrik er gået bort, det synes jeg er helt rimeligt i forhold til deres betydning for Danmark.

- Også hvis de skal have færre ansatte end tidligere?

- Jamen hvordan kongehuset vælger at bruge deres penge, det overlader jeg trygt til kongehuset, lyder det fra Kristian Jensen.

Dronning Margrethe og prins Henrik til nytårstaffel. Foto: Henrik Hildebrandt / Ritzau Scanpix. Dansk politik - 30. aug. 2018 - kl. 11:28 Dronning Margrethe scorer Henriks millioner

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen