Kristian Jensen: Jeg drikker ikke øl med Lars Løkke

Den ene halvdel af formandskabet i Venstre ripper op i forårets Venstre-uro

Kristian Jensen er ikke ligefrem omfavnende over for Lars Løkke i nyt interview (Foto: Polfoto)
Kristian Jensen er ikke ligefrem omfavnende over for Lars Løkke i nyt interview (Foto: Polfoto)
Følg Politik

- Skulle jeg vælge en at drikke en øl med en sen aften, så blev det ikke Lars. Og skulle Lars vælge en at drikke en øl med en sen aften, blev det ikke mig.

Så klar lyder analysen fra Kristian Jensen af det yderst professionelle forhold mellem ham og Lars Løkke. Det sker i et åbenhjertigt interview med Fyens Stiftstidende.

- Jeg tror, den bedste beskrivelse er, at vi havde ikke noget forhold til hinanden. Det var ikke godt, det var ikke skidt, og vi havde aldrig problemer med at arbejde sammen.

- Sådan er det, et stykke hen ad vejen, stadigvæk, siger han til avisen.

Misforstod Venstre
I interviewet, der er skrevet af politisk redaktør Elisabet Svane, botaniserer han desuden i, hvordan nogle medlemmer af partiet i foråret misforstod, hvilket slags parti Venstre egentlig er.

Hidtil er alle spørgsmål om balladen i Venstre ellers blevet besvaret med variationer over frasen '3. juni er et lukket kapitel, vi ser fremad'.

Men det gør Kristian Jensen nu op med.

- I foråret måtte mange spørge sig selv, om vi var en kampagneorganisation eller en folkelig bevægelse? Når der blev brugt ord som "I enhver virksomhed vil man gerne have, at direktøren ser godt ud, siger han til dagbladet.

Mit parti
Og Kristian Jensen fortsætter sin opsang:

- Jamen, vi har sgu ikke en direktør i Venstre! Det er ikke sådan, at formanden i Venstre kan sige "Mit parti". Det er ikke hans parti. Men han er "Vores formand". Det er ikke ham, der har valgt os. Det er os, der har valgt ham, påpeger han over for Fyens Stiftstidende.

Om Kristian Jensen henviser til, at Lars Løkke ofte har omtalt Venstre som 'mit parti'.

Og om han tænker på partisekretær Claus Richter, der i maj brystede sig af, at han havde professionaliseret partiet og formanden, vides ikke.

Jensen tier
Ekstra Bladet har spurgt Kristian Jensen om indholdet i interview med Fyens Stiftstidende. Hans eneste kommentar er:

'Genlæs blot artiklen. Tanker om fremtiden - ikke fortiden'.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+