Kristian Jensen lækkede sin egen mail

Intern mail skulle vise fredsommelighed i Venstre, men den blev udlagt helt modsat

Der var håndtryk og forsoning, da Lars Løkke og Kristian Jensen i sommer gjorde det klart, at man stod sammen om formandsskabet i Venstre. Nu angriber sidstnævnte imidlertid Løkkes linje - sådan skrev BT i hvert fald tirsdag. Sagen er dog en anden, mener Kristian Jensen selv.

En 'hemmelig mail afslører’ en ny magtkamp i toppen af Venstre. Det fremgik af B.T.’s forside i går.

Men skal man tro Kristian Jensen, er historien fuldkommen fordrejet.

Han gav nemlig selv B.T. indsigt i mailen, oplyser Venstres næstformand over for Ekstra Bladet.

I den interne mail orienterer Kristian Jensen den øvrige Venstre-top om, at han snart udkommer med en kronik, der slår til lyd for en mere positiv tone i indvandrerdebatten.

- Venstre skal huske at lægge vægt på den del af vores udlændingeudspil, som omhandler et åbent Danmark, for dem, der kan og vil, lyder det bl.a. i mailen, skriver B.T.

Kristian Jensen ønsker ikke at give interview om forløbet, men han oplyser, at han lod B.T. se mailen for at vise, at Lars Løkke og hans folk var fuldt orienterede om kronikken.

Konkret var det - ifølge Ekstra Bladets oplysninger - integrationsordfører Martin Geertsen, der efter aftale med Kristian Jensen, viste B.T. mailen for at dokumentere, at den øvrige partitop var fuldt orienteret om den kommende kronik.

Kristian Jensen mener, at Lars Løkke og Inger Støjbergs indvandrerfjendske linje har stået for alene i Venstre. (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto) Dansk politik - 10. mar. 2015 - kl. 09:15 Kristian Jensen angriber Løkkes linje

De har det sjovt
Hvorvidt Kristian Jensens forsøg på at punktere spekulationer om et nyt internt magtopgør i V-toppen rent faktisk har haft den ønskede virkning er dog et åbent spørgsmål.

Flere V-folketingsmedlemmer opfatter i hvert fald Kristian Jensens kronik som et forsøg på at sætte den politiske ordfører og Løkke-støtte Inger Støjberg på plads, efter hun i adskillige Facebook-opdateringer og kronikker har langet hårdt ud efter indvandrere. Seneste da hun på en biograftur havde mødte en flok uromagere med anden etnisk baggrund i en københavnsk biograf.

Se også: Facebook-storm: Inger Støjberg amok på indvandrerdrenge efter biograftur

- De har det lidt sjovt med hinanden, som et V-folketingsmedlem siger om forholdet mellem Kristian Jensen, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen.

- Vi kan jo se, at Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforeningen (der begge spytter i Venstres valgbøsse, red.) er mere på linje med Kristian Jensen end med Inger og Løkke, lyder det fra et andet V-folketingsmedlem.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen gav på Venstres hovedbestyrelsesmøde i Odense i juni sidste år hinanden håndslag på, at de ville køre et tæt makkerskab, men det har ifølge flere V-folketingsmedlemmer haltet de seneste måneder.

Derfor opfatter de Kristian Jensens kronik som et vink til Lars Løkke Rasmussen om, at Venstre har et lederskab, der består af både formanden og næstformanden.

144 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere