Kristian Jensen mobiliserer sin jyske hær

Nu vil næstformanden ikke tage flere uimodsagte tæsk

Hvad foregår der i Venstre? Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup udlægger den åbne krig i partitoppen. Producer: Lasse Brøndal

En regulær skyttegravskrig er brudt ud i Venstre, og nu pønser Kristian Jensen-lejren på et modangreb efter de seneste dages beskydning fra tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og en stribe andre fra Løkke-fløjen af partiet.

Det oplyser flere centrale kilder i Venstre, som ønsker at være anonyme af frygt for repressalier ved at tale med pressen.

Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksens angreb på Kristian Jensen er nemlig ikke en tilfældig svipser, lyder analysen blandt Kristian Jensens støtter.

Søndag aften angreb Claus Hjort da også igen, da han med et velovervejet og alenlangt indlæg på Facebook erklærede, at 'det delte formandsskabs tid er forbi'. Ergo: Kristian Jensen skal holdes uden for indflydelse. Lars Løkke bestemmer.

I Kristian Jensens-lejren, som arbejder for at gøre herningenseren til Venstres næste formand, ser man det seneste angreb som en klar 'optrapning'. Borgerkrigen i Venstre gør det samtidig umuligt at tale politik, og derfor må der gøres noget, lyder analysen.

Derfor kan et kommende møde i Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse sidst på måneden komme i brug ifølge Kristian Jensen-lejren.

Tænk dig om, Claus
En af dem, som vil kritisere Claus Hjort under det kommende møde i Venstres forretningsudvalg er Leif Krarup, formand for Venstre i Region Syddanmark.

- Jeg vil rejse mig og sige, at han (Claus Hjort, red.) skulle tænke sig om. Det, som foregår nu, er ikke hensigtsmæssigt, siger Leif Krarup.

- Jeg synes, det er træls at diskutere personer i stedet for at give regeringen modspil, forklarer han.

Kristian Jensens støtter forventer opbakning fra særligt de jyske V-medlemmer, som de håber vil tage bladet for munden på de to Venstre-møder.

Det sker for at gå op imod, hvad flere i Kristian Jensen-lejren ser som tegn på en alliance mellem folk omkring Lars Løkke og Jakob Ellemann-Jensen.

Formålet med alliance skulle ifølge Kristian Jensens støtter være at svække Jensen i en sådan grad, at Jakob Ellemann-Jensen kan tage over den dag, hvor Lars Løkke ikke længere er formand for Venstre.

I tænkeboks
Der er møde i Venstres forretningsudvalg 30. august og møde i hovedbestyrelsen dagen efter.

Løkke-fløjen holder deres strategi tæt til kroppen. Men meget tyder på, at de er i gang med at finde en modkandidat til næstformandsposten for at få sendt Kristian Jensen helt ud i mørket.

En central kilde på Løkke-fløjen håber på, at Jakob Ellemann-Jensen er klar til at tage kampen mod Kristian Jensen på landsmødet i november.

- I politik handler det om at stige på toget, når det forlader perronen.

Den politiske ordfører tygger i øjeblikket på sit næste træk, forlyder det.

Angreb på Angreb

Søndag aften: Claus Hjort genantænder V-krigen, da han begraver formandskabet Løkke-Jensen.

Mandag morgen: Jensen-støtterne Louise Schack Elholm og Anni Mathissen svarer igen. Claus Hjort taler på egne vegne og er i øvrigt illoyal, siger de blandt andet.

Mandag middag: Kristian Jensen går personligt på banen. Der er ingen forandringer i formandskabet, erklærer han.

Mandag eftermiddag: Jan E. Jørgensen fra Løkke-fløjen fastslår, at Kristian Jensen ene og alene bærer ansvaret for uroen ved partiets sommergruppemøde. Og understreger, at Venstre hverken er Enhedslisten eller Alternativet med flad ledelse.

Løkke og Jensen udgør et formandskab, mener nogle Venstre-folk. Andre er uenige. Løkke bestemmer, mener de. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik - 12. aug. 2019 - kl. 14:51 Nye tæsk til Jensen: Din skyld!

Dansk politik - 12. aug. 2019 - kl. 18:17 Q: Nu går de efter struben

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 112 - 12. aug. 2019 - kl. 12:06 Kristian Jensen afviser ændring af formandskabet

253 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere