Kristian Jensens hold kæft-bolsje

Ministerkollega blev bedt om at klappe i, hvis kritikere eller pressen bad om svar om omdiskuteret salg af elforsyning

Kristian Jensen ville ikke have, at hans kollega talte om Radius-salg. Foto: Jonas Olufson
Kristian Jensen ville ikke have, at hans kollega talte om Radius-salg. Foto: Jonas Olufson

Shhh, det taler vi ikke om.

Sådan lød beskeden fra Kristian Jensens embedsfolk i Finansministeriet, da ministerkollega Lars Christian Lilleholt (V) ville have lov at udtale sig om salget af Radius og elforsyningen i København.

Flere eksperter i forvaltning udtaler over for Berlingske bekymring ved Finansministeriets udøvelse af magt over for den fagminister, som sidder på forsyningsområdet.

- Det er betænkeligt og siger noget om, hvem der er overhund, når Finansministeriet kan overrule det ministerium, der sidder med området, udtaler professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen til avisen.

Sagen drejer sig om en mail, som Energiministeriet sendte til Finansministeriet i november 2018.

Træd varsomt
Her lagde Lars Christian Lilleholts ansatte op til, at den fynske minister kunne udtale følgende til eventulle kritiske journalister:

- Jeg mener dog helt generelt, at vi skal være meget varsomme med, hvem vi sælger vores kritiske infrastruktur til, lød embedsfolkenes oplæg.

Men den formulering bad Finansministeriet om, at Energiministeriet fjernede. Lars Christian Lilleholt skulle i stedet henvise til Finansministeriet, hvis journalisterne borede i salgsprocessen og hvem regeringen eventuelt kunne godkende som købere.

Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning. Han finder hold kæft-bolsjet 'rystende læsning'.

- Det er en fuldstændig afgørende diskussion, om hvem der kan eje forsyningen i Danmark, som Finansministeriet forsøger at bremse ved at bede Energiministeriet om ikke at udtale sig. Jeg synes, tonen er bemærkelsesværdig, siger han til Berlingske.

Artiklen fortsætter under billedet

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev bedt om at knytte sylten. Foto: RitzauScanpix
Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev bedt om at knytte sylten. Foto: RitzauScanpix
 

19.000 kilometer kabler
Over for Berlingske afviser Finansministeriet at forsvare sig. I stedet udtaler Lars Christian Lilleholts Energiministerium, at det er Finansministeriet, der ejer Ørsted, og derfor naturligt står for salget af Radius, som Ørsted står som ejere af.

'Ingen faktuel information er blevet holdt tilbage, og diskussionen handlede alene om, hvem der skulle kommunikere regeringens linje,' lyder det i et svar fra ministeriet til avisen.

Salget af Radius er af kritikkere blevet sammenlignet med salget af knap en femtedel af Dong, der i dag hedder Ørsted.

Dang-salget udløste en større regeringskrise under Helle Thorning-Schmidt og som endte med at SF forlod regeringen.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF har sidenhen stopper salget, da den offentlige debat tog fart.

Dermed er salget af de 19.000 kilometer elkabler og cirka én million elkunder foreløbig sparket til hjørne.

Se også: Efter kuldsejlet salg: Ørsted venter exit fra Radius i 2019

Se også: Politikere dropper kæmpesalg

Se også: Frederiksen vil bevare kontrol med kritisk infrastruktur

163 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere