Krone for krone: Så stor er forskellen på SU og integrationsydelse

Med regeringens nye asylstramninger vil et flygtningepar fremover få udbetalt under halvdelen af, hvad et par på SU kan få udbetalt

En børnefamilie på SU sammenlignet med en børnefamilie på integrationsydelse. (Grafik: Stefan Laier Bernkilde)
En børnefamilie på SU sammenlignet med en børnefamilie på integrationsydelse. (Grafik: Stefan Laier Bernkilde)

Folketinget vedtog onsdag et lovforslag om asylstramninger, som betyder, at asylansøgere fra på tirsdag vil komme på en integrationsydelse, som svarer til SU-niveau.

I realiteten er der dog stor forskel på SU og integrationsydelsen, da de studerende har en række indtjeningsmuligheder, som flygtninge ikke har. 

- Det er rigtigt nok, at man harmoniserer ydelserne, så de ligner den ydelse, man får på SU. Men alle de andre fordele, man har som studerende på SU følger jo ikke med. Flygtningene får ikke pludselig lov til at tjene penge ved siden af ydelsen, og de får heller ikke studierabat på transport eller mulighed for at tage studielån, siger Mette Blauenfeldt, som er leder af Center for Udsatte Flygtninge ved Dansk Flygtningehjælp.

Inger Støjberg. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 27. aug. 2015 - kl. 10:23 Støjberg om hagekors på asylcenter: Uanstændigt, afstumpet

Må ikke arbejde
Sammenligner man en børnefamilie på SU med en flygningefamilie på integrationsydelse, er den mest iøjnefaldende forskel, at SU-familien kan supplere SU'en med et arbejde. Det vil sige, at man kan tjene op til 12.606 kroner per person om måneden oveni SU'en.

Da integrationsydelsen er en forsørgelsesydelse på lige fod med kontanthjælp, kan flygtninge ikke arbejde ved siden af, da ydelsen i så fald frafalder. Ifølge Mette Blauenfeldt ville det ellers være en god mulighed for at få flygtninge i arbejde.

- Det ville jo have været smart også at give flygtninge mulighed for at arbejde ved siden af ydelsen, da de så ville have mulighed for bare at arbejde få timer om ugen, som måske er det, der er realistisk som helt ny i landet, siger hun.

Når man arbejder, får man desuden et beskæftigelsesfradrag på 8 procent, som flygtningefamilien også går glip af.

Se også: DF: FN skal ikke diktere dansk udlændingepolitik

Færrest penge til de mest udsatte
Hvis man som studerende mor eller far ikke kan finde tid til at arbejde ved siden af studiet, har man mulighed for at tage et SU-lån på op til 4.531 kroner per person om måneden. Den mulighed har flygtninge ikke.

Børnefamilien på SU modtager desuden en børnecheck, som afhænger af, hvor mange børn, man har, og hvor gamle de er. Har man, som i vores eksempel, to børn på henholdsvis fire og ti år, modtager man 2.099 ekstra om måneden.

Som flygtning skal man optjene retten til børnepenge. For at få den samme ydelse som en familie på SU, skal flygtningen have boet i Danmark i mindst to år.

- Det hænger ikke rigtig sammen, at flygtninge i den allermest sårbare fase, hvor man lige er kommet til landet og skal bruge en masse penge på at etablere sig, ikke kan få børne- familieydelsen. Den lave ydelse gør, at familierne bliver isolerede, fordi de ikke har råd til at betale for transport, de har ikke råd til at deltage i fritidsaktiviteter, hvor de voksne og især børnene jo har mulighed for at komme ud og møde den danske befolkning, siger Mette Blauenfeldt fra Center for Udsatte Flygtninge.

En børnefamilie på SU sammenlignet med en børnefamilie på integrationsydelse. (Grafik: Stefan Laier Bernkilde)
En børnefamilie på SU sammenlignet med en børnefamilie på integrationsydelse. (Grafik: Stefan Laier Bernkilde)

Hæmmer integrationen
Hvor et flygtningepar med børn i dag modtager 28.832 om måneden, svarende til kontanthjælp, skal de, der kommer til landet fra 1. september klare sig for det halve. Og ifølge Mette Blauenfeldt går det ud over flygtningenes mulighed for at integrere sig.

-  I stedet for at bruge energi på at få opbygget et netværk, få lært dansk og komme ind på arbejdsmarkedet, bruger de energi på at få hverdagen til at hænge sammen for den meget lave ydelse, siger hun og understreger, at det især bliver hårdt for flygtningebørn:

- Alle, der har børn, ved jo, at det betyder meget for børnene at ligne de andre i klassen. De her børn kan ikke tale dansk, de kender ikke de sociale koder, de har faglige huller på grund af krig og flugt, og oveni det kan de ikke få en skoletaske, der ligner de andres, og de har måske ikke engang en computer eller en mobiltelefon i hjemmet, så de kan lave aftaler med klassekammeraterne.

Se også: R: Regeringen gør det svært for flygtninge

300 kommentarer
Vis kommentarer