KU vil rydde Christiania: Nu tør de ikke tage derud

Skuffede unge christianitter havde bagt kage og pyntet op med blomster og balloner for at møde de unge konservative, som vil skrotte Fristaden

De såkaldt unge christianitter er skuffede over Konservativ Ungdoms afbud. Foto: Privat
De såkaldt unge christianitter er skuffede over Konservativ Ungdoms afbud. Foto: Privat

'Christiania skal ryddes nu. Ved statens vold og magt om nødvendigt. 'Drømmen' er bristet. Lad os få ordenen tilbage igen'.

Med de ord indkaldte landsformand for Konservativ Ungdom Andreas Weidinger forleden til demonstration ovenpå det skyderi, der sårede to politibetjente og en civil på Fristaden sent onsdag aften.

Se også: Københavnere efter Christiania-episode: Legalisér hash

Demonstrationen skulle efter planen bevæge sig fra Christiansborg Slotsplads til Pusherstreet, men er nu droppet. Det skuffer flere unge christianitter:

- Vi har forberedt det helt store med kaffe, kage, blomster og balloner og havde glædet os til en dialog med dem om vores Christiania, siger Thomas Moltsen Jakobsen, som har boet på Christiania i fem år.

Artiklen fortsætter under billedet...

Christianitterne havde glædet sig til dialog med de unge konservative, som vil rydde Christiania. Foto: Privat
Christianitterne havde glædet sig til dialog med de unge konservative, som vil rydde Christiania. Foto: Privat
 

Mediestunt
- Den officielle forklaring er, at de ikke følte sig trygge nok ved at komme herud, tilføjer den 28-årige mand, som har en fornemmelse af, at ophavsmanden til den planlagte demonstration ikke har fået nok tilmeldinger:

- Det ligner et mediestunt, hvor KU rigtig vil vise Danmark, at nu skal Staden ryddes, men når det kommer til stykket, tør man ikke tage derud.

Det er ikke helt forkert.

- Man af dem, jeg talte med, ville gerne vise deres støtte til arrangementet, men som bare ikke turde at komme, fordi demonstrationen gik igennem Christiania og Pusherstreet. Og så var der bare ikke nok mennesker til, at vi kunne lægge det politiske pres, vi gerne ville med demonstrationen. Og så var der ikke megen pointe i at afholde den, siger Andreas Weidinger til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Landsformand for Konservativ Ungdom Andreas Weidinger mener ikke, der skal være noget Christiania i Danmark. Skærmbillede Twitter
Landsformand for Konservativ Ungdom Andreas Weidinger mener ikke, der skal være noget Christiania i Danmark. Skærmbillede Twitter
 

Opgør med Christiania
Cirka 30 havde ifølge KU-formanden tilmeldt sig demonstrationen, og dertil kom de 120, som på Facebook havde tilkendegivet, at de var interesseret i begivenheden.

- Selv om demonstrationen er afblæst, fastholder du, at man skal rydde Christiania?

- Jeg synes, man skal vælge at tage et opgør med Christiania. Christiania har jo den såkaldte Christiania-fond, og der har staten jo valgt at låne dem penge til at betale deres terminer. De kan ikke selv betale deres afdrag på nuværende tidspunkt. Så jeg synes, man skal ophæve den købsaftale, der er. Så er der jo et stort areal af Christiania, som stadig er udlejningsejendom, hvor man har valgt at leje det ud. Der er i hvert fald en klar pointe om, at man skal vælge at lade være med at leje det ud til christianitterne, men i stedet for bruge det, så helt almindelige mennesker kan få en bolig.

Den udlægning er christianitten Johannes Brandt lodret uenig i:

- De realkreditlån der er optaget i forbindelse med købet af Christiania er ikke misligholdt på nogen måde. Det er korrekt at det i aftalen om købet af Christiania, blandt andet er stillet en statsgaranti, men det er et realkreditinstitut der har udlånt pengene ikke staten.

- Garantien får først en betydning hvis Christiania ikke kan betale afdragene, og den situation er vi overhovedet ikke i nærheden af. Christiania har ikke lånt nogen penge af staten, siger Johannes Brandt til Ekstra Bladet

Bange for at få kølle i hovedet
Thomas Moltsen Jakobsen havde set frem til at møde KU-landsformandens 'voldsomme udladninger' mod Fristaden med et åbent sind:

- Jeg ved ikke, hvordan han forestiller sig, at 800 mennesker bare skal sættes på gaden, siger han.

Andreas Weidinger er langtfra afvisende fra at mødes med de unge christianitter på et senere tidspunkt. Det kræver dog politibeskyttelse, siger han.

- Er du bange for at få en kølle i hovedet, når du går igennem Pusherstreet?

- Jeg vil meget gerne have politisikring, hvis jeg skulle tage derud. Jo, i den forstand er jeg. Jeg vil ikke tage derud uden at oplyse politiet om det.

Se også: Hash-salg fortsætter på gaderne efter nedrivning af Pusher Street

Ikke noget imod christianitter
- Hvad har du særligt imod christianitter?

- Jeg ved ikke, om jeg har noget som sådan imod christianitter. Men jeg har noget imod Christiania som helhed. Jeg har noget imod, at man har et sted i Danmark, som er blevet taget ved, at man besatte et område, og at man viser, at det er i orden at gøre.

- Christiania blev grundlagt ved kriminalitet - ved at man besatte stedet. Siden da har man dækket over kriminalitet og også i høj grad har der været en tanke om, at det har været acceptabelt - f.eks. overfor politiet - at opføre sig på en måde, som jeg slet ikke synes man skal overfor ordensmagten.

112 - 2. sep. 2016 - kl. 13:59 Pusher Street ryddet: Nu rykker hashhandlerne ud i København

Skal ligestilles
Selv om Andreas Weidinger synes, det er positivt, at christianitterne forleden selv ryddede pusherstreet, så mener han, det er naivt at tro, at pusherstreet ikke genopstår.

- Er de hårdkogte kriminelle ikke det store problem snarere end christianitterne?

- Jo, det ændrer ikke ved hovedpointen om, at jeg ikke synes, Christiania er et sted, vi skal have i Danmark.

- Hvis det skulle gå, som du ønsker dig, hvad skal der så ske med christianitterne?

- Jeg mener selvfølgelig, at christianitterne skal have lov til at købe eller leje de boliger, der bygges på arealet på lige fod med alle andre borgere. De skal ikke have nogen særret, fordi de har besat et område i lang tid, men de skal naturligvis heller ikke stilles dårligere. Såfremt staten skal yde kompensation for at ophæve købsaftalen pga. manglende betaling, så skal christianitterne selvfølgelig have det.

Se også: Christiania-advokat: Kan samfundet bestå uden Pusher Street?

Bygningerne på Christiania

Christiania blev oprettet i 1971 og har i 40 år eksisteret på særlige vilkår. Efter mange års usikkerhed om den fremtidige organisering af Christiania og efter mange forhandlinger mellem Christiania og staten, blev der d. 22. juni 2011 indgået en aftale mellem parterne om det fremtidige ejerskab til Christianiaområdet.

Aftalen betød, at en fond, Fonden Fristaden Christiania, den 1. juli 2012 kunne købe hele den del af Christiania, som ligger udenfor det fredede voldanlæg. Fonden lejer bygninger og arealer på selve voldanlægget, som fortsat ejes af staten. Der er i den forbindelse indgået en række konkrete købs- og lejeaftaler mellem Fonden Fristaden Christiania og Bygningsstyrelsen.

Der er i dag cirka 325 bygninger på Christiania. Det fremgår af Bygningsstyrelsens hjemmeside. Heraf er 104 statsbygninger fra forsvarets tid. De resterende bygninger er selvbyggerhuse, der er opført efter 1971.

Samlet set er der et etageareal på Christiania på lidt over 66.000 etagemeter.

Statsbygningerne udgør cirka 55.500 etagemeter, og selvbyggerhusene de resterende etagemeter.

Fonden Fristaden Christiania ejer alle bygninger uden for fortidsmindeafgrænsningen, og disse bygninger udgør et etagemeterareal på knap 40.000 etagemeter.

Fonden har desuden købt 36 bygninger, som alle er beliggende inden for fortidsmindeafgrænsningen, det vil sige på den fredede vold.

Disse bygninger udgør et etagemeterareal på cirka 11.500 etagemeter. Fonden er således ejer af i alt knap 50.500 etagemeter på Christianiaområdet.

Staten ejer fortsat en række statsbygninger på fortidsmindet, som udlejes til fonden. De udgør et etagemeterareal på cirka 6.000 etagemeter.

Af det samlede etagemeterareal anvendes de 19.000 etagemeter til erhverv og/eller kulturelle og sociale formål, og de resterende 47.000 etagemeter anvendes til beboelse.

Den eksisterende bebyggelse i Christianias bymæssige del består overvejende af fritstående bygningsblokke. Det eneste sted, hvor der er tendenser til karréstruktur, er langs Prinsessegade.

Kilde: Bygningsstyrelsen

1 af 3 Christianitterne havde glædet sig til dialog med de unge konservative, som vil rydde Christiania. Foto: Privat
2 af 3 Landsformand for Konservativ Ungdom Andreas Weidinger mener ikke, der skal være noget Christiania i Danmark. Skærmbillede Twitter
3 af 3 De såkaldt unge christianitter er skuffede over Konservativ Ungdoms afbud. Foto: Privat
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen