Kulturminister er klar med 180 millioner til pressede medier

Efter megen virak siger kulturminister Joy Mogensen (S) til DR, at en hjælpepakke til danske medier er på vej

Efter stærkt pres fra Folketingets partier er kulturminister Joy Mogensen (S) parat med en hjælpepakke til Danmarks medier. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Efter stærkt pres fra Folketingets partier er kulturminister Joy Mogensen (S) parat med en hjælpepakke til Danmarks medier. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Kulturminister Joy Mogensen (S) siger til DR, at regeringen lægger op til en hjælpepakke til danske medier på omkring 180 millioner kroner.

Mange - ikke mindst lokale - medier er hårdt ramt af faldende annonceindtægter under coronakrisen.

- Udspillet er, at man kan få kompenseret de tabte annonceindtægter. Vi har private medier, som er en del af vores lokale demokrati, som mister annonceindtægter.

- Der er fare for, at det vil gå ud over vores demokrati og vores fælles samtale, siger Joy Mogensen til DR.

Ifølge DR er regeringens udspil en kompensationsordning i flere trin, der for de hårdest ramte medier kan kompensere op til 80 procent af tabet på annonceindtægter.

Udspillet fra ministeren kommer, efter at et forhandlingsmøde mandag faldt til jorden grundet utilfredshed med ministeren hos flere ordførere på området. Her blev det stærkt kritiseret, at ministeren havde for få penge med til mødet.

23 millioner kroner til lokale og regionale medier samt 12,5 millioner kroner til ugeaviser var ikke godt nok, mente et flertal af ordførerne.

De ønskede forhandlingerne rykket til Finansministeriet eller Erhvervsministeriet. Men nu er Joy Mogensen altså vendt tilbage med flere penge.

De 180 millioner kroner er et estimat. Tallet kan blive højere eller lavere, alt efter hvor mange medier der spiller ind.

- Det, vi forhandler om, er en ret. Så kommer det til at koste det, som det kræver, for at vi får danske medier igennem, siger Joy Mogensen til DR.

Flere danske medier lider allerede under krisen, der har sendt annonceindtægterne på en voldsom retræte.

Berlingske varslede hurtigt en fyringsrunde, Altinget har gennemført en tilsvarende, og Helsingør Dagblad er sat til salg af sin ejer med det aber dabei, at lykkes salget ikke, så bliver avisen lukket.

Hjælpepakken til medierne skal forhandles senere onsdag. SF's kulturordfører, Jacob Mark, skriver på Twitter:

- Medierne i Danmark har brug for en hjælpende hånd, så vi også har fri og kritisk presse efter krisen. Nu skal vi hurtigt have lukket den aftale.

De Radikales medieordfører, Jens Rohde, siger til Politiken:

- Hvis det er det, der er regeringens udspil, så er det et godt udspil, som vi bakker fuldtonet op om.

For De Radikale er det dog afgørende, at medierne kompenseres for det tab, de reelt har. Altså uden at der er et loft.

Forhandlingerne om hjælpepakken genoptages onsdag klokken 14.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind