Kulturministers fly aflyst: Når ikke dansk VM-brag

Kulturminister Mette Bock (LA) går glip af at se det danske fodboldlandshold spille mod Kroatien under VM i Rusland

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Kulturminister Mette Bock skulle søndag været fløjet til Rusland for at se det danske landshold spille mod Kroatien i 1/8-finalen. Men hendes fly er blevet aflyst.

Det skriver hun selv på Twitter.

'NEEJ - for hulen da! Heller ikke denne kamp kommer jeg til. Fly aflyst! På vej retur mod Jylland. Må satse på, at vi går videre i dag,' skriver hun i tweetet.

For to timer siden havde hun ellers lagt et billede op, at hun stod ude ved gaten, og var klar til at tage af sted til Nisjnij Novgorod.

Mette Bock gik også glip af Danmarks kamp mod Frankrig 26. juni. Hun skulle have været til stede under kampen, der blev spillet i Moskva, men blev forhindret, fordi forhandlinger om en ny medieaftale trak ud.

I stedet for Mette Bock tog fiskeri- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) af sted for at bakke fodboldlandsholdet op.

Det har været omdiskuteret, om den danske regering overhovedet skulle stille med en officiel repræsentant ved verdensmesterskaberne i fodbold.

Blandt andet har ordførere for regeringspartierne Venstre og Konservative kritiseret beslutningen.

- Ministeren risikerer at blive en ufrivillig brik i Putins propagandaredskab, sagde Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, da Mette Bock i første omgang meldte ud, at hun ville tage af sted.

Men efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag landede en medieaftale, var Mette Bock altså klar til at tage af sted til Rusland for at støtte landsholdet. 

- Jeg vil være til stede som idrættens minister for at anerkende den fantastiske indsats, som de gør. Ikke kun for landsholdet, men for Danmark som nation, sagde Mette Bock blandt andet efter kritikken.

132 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere