LA helt på røven: Kassen er næsten tom

Samlede sølle 74.000 kroner ind hos private sidste år. Anders Samuelsens tropper overlevede kun takket være skatteydernes penge

Udenrigsminister Anders Samuelsen er ifølge LA's regnskab for 2017 ikke den store magnet, når det gælder om at tiltrække støtte fra erhvervslivet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Anders Samuelsen er ifølge LA's regnskab for 2017 ikke den store magnet, når det gælder om at tiltrække støtte fra erhvervslivet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Vælgerne flygter. Selv medlemmerne forsvinder i hobetal. Og nu har erhvervslivet også vendt ryggen til Liberal Alliance og formand Anders Samuelsens stålsatte blå øjne. 

Det viser partiets netop offentliggjorte regnskab for 2017. Her rundede den private partistøtte blot 74.000 kroner. 

En økonomisk nedtur af dimensioner for partiet, der tidligere år har væltet sig i partistøtte-millioner fra erhvervslivet og stenrige forretningsfolk.

Samtidig betyder medlemsflugten, at indtægterne fra kontingenter styrtdykkede med næsten 40 procent sidste år. 

Ifølge regnskabet er kassen næsten tom. Egenkapitalen er negativ. Dermed overlevede Liberal Alliance kun 2017 takket være partistøtten fra skatteyderne. (artiklen fortsætter under faktaboksen)

Nye tider for LA 

Den private partistøtte stiger normalt markant i år med folketingsvalg. 

Det fremgår også af erhvervslivets støtte til Liberal Alliance, som kan ses herunder. 

LA er endnu det eneste parti, som har fremlagt regnskab for 2017. Dette år kan sammenlignes med 2013, hvor der også var kommunal- og regionsvalg. 

2017: 74.265 kr. 

2016: 423.503 kr.

2015: 9.081.245 kr. 

2014: 2.702.875 kr.

2013: 2.438.401 kr. 

2012: 2.037.405 kr. 

2011: 17.697.890 kr. 

2010: 6.420.934 kr.

Kilde: LA’s regnskaber

Den offentlige støtte skal dog bruges hvert år - og kan i modsætning til private donationer ikke gemmes til valgkampe. 

Partiet har ellers brug for pengene, da hver tredje vælger ifølge meningsmålingerne er forsvundet. 

Ekspert: Et presset parti
– Der er ingen tvivl om, at de har langt færre penge end tidligere. Så det er et parti, som på mange måder er udfordret, hvis det skal kunne levere et valgresultat på samme niveau som sidste gang, siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet og valgforsker Kasper Møller Hansen.

Han understreger, at netop de store private støttebidrag har været helt afgørende for Liberal Alliances succes ved folketingsvalgene i 2011 og 2015. 

Anders Samuelsen (tv) og Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen på pressemødet i Kødbyen den dag, hvor Ny Alliance skiftede navn til Liberal Alliance. I dag er støtten fra erhvervslivet tørret ud. Foto: Jakob Jørgensen Politik LA's storhed og fald: Baron, Legoarving og milliardær er skredet

Men partiet har - i modsætning til regeringskollegaerne Venstre og de Konservative - i dag ingen penge på kistebunden. 

– Det er jo Lars Seiers pengekasse, der blev smækket i med et brag, som er hovedforklaringen.

– Og det er en stor udfordring for partiet, fordi de ikke har penge til at føre de valgkampe, som de var gode til at gøre tidligere. Det er noget, som kan mærkes, forklarer Kasper Møller Hansen om udsigten til et snart forestående folketingsvalg.

– Inden for de seneste valg har vi set, at omkostningerne til hver valgkamp stiger med cirka 50 procent, siger Kasper Møller Hansen.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Landsformand: Vi håber på gode venners hjælp

Det skal sgu blive stramt, før vi sælger vores Johnny Madsen-malerier, siger landsformand Leif Mikkelsen om partiets regnskab. Foto: Jacob Ehrbahn
Det skal sgu blive stramt, før vi sælger vores Johnny Madsen-malerier, siger landsformand Leif Mikkelsen om partiets regnskab. Foto: Jacob Ehrbahn
 

– Hvis du prøver at få det billede frem, at vi har været oppe i træet, og der derfor ikke er nogen, som vil røre ved os ... Så er det ikke sådan, vi oplever det, siger LA’s landsformand Leif Mikkelsen om den slunkne partikasse.

– Men hvorfor har I kun fået 74.000 kroner i privat partistøtte sidste år?

– Der var jo kommunalvalg, så meget af støtten er endt lokalt. Og folk vil hellere give i år med folketingsvalg. 

– Der var også kommunalvalg i 2013. Der fik I privat partistøtte for 2,4 millioner. I 2017 faldt støtten til 74.000. Er det Lars Seier-effekten?

– Det var jo ikke Lars Seier, der gav alle pengene førhen. Men han har tidligere været en væsentlig støtte. 

– Vi skal ikke være afhængige af penge fra hverken ham eller Saxo Bank. Og det kan selvfølgelig ses.

– Du sagde sidste år, at jeres erhvervsklub var i god gænge. Men den har ikke spyttet i kassen i 2017?

– Nej, men der ligger faktisk et antal hundredetusinde i erhvervsklubben, som bliver ført over, når der bliver valg.

– Uden den offentlige partistøtte havde det set sort ud?

– Jo. Det er rigtigt. Men det ville det nok også gøre for de andre partier.

– Til sammenligning har V og K allerede boostet deres valgkasser med tocifrede millionbeløb. Det ser mere tomt ud i jeres kasse med 45.000 kroner?

– Ja. Vi er meget afhængige af, at nogle vil spytte penge i kassen. Vi har normalt tømt kassen, hver gang der var valg. Så vi håber på gode venners hjælp, når der er valg.

– I 2016 fik både V og K fire millioner i privat støtte. Hvorfor bliver I ikke belønnet af erhvervslivet som de andre regeringspartier?

– Det ved jeg ikke. Vi har ikke den samme systematik i at få penge ind. De gamle partier har erhvervsnetværk, som altid har givet. 

– I har Johnny Madsen-malerier hængende for 250.000 kroner. Dem kan I sælge, hvis det kniber?

– Det ville vi være kede af. Alle de andre partier nasser jo på offentlige midler for at have kunst i gruppeværelserne. Vi har selv betalt. Men det skal sgu blive stramt, før vi sælger Johnny Madsen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen