LA-profil efter tågehorns-bommert: Man skal sige noget dumt for at komme i medierne

Den liberale politiker har været igennem lidt af en shitstorm, efter hun kaldte tre Banedanmark-medarbejdere ineffektive

Den liberale politiker Mette Bock kom i modvind, da hun i går postede et billede af tre banearbejdere, der udfører arbejde mellem skinnerne på stationen i Odense.

Under overskriften 'UMULIGT at effektivisere' antydede hun, at den bagerste baneabejder ikke ser ud til at foretage sig noget væsentligt.

- Holder lige nu og venter på 10. minut på at toget kan køre ind på stationen i Odense. Udenfor ser jeg tre DSB-medarbejdere. De to slår græsset. Den tredje går bagved, tilsyneladende med ekstra benzin. Men nej. Det er UMULIGT at effektivisere!, skrev hun.

Se også: Færre tog spænder ben for sommerens togpassagerer

Men Mette Bock havde tydeligvis misforstået essensen af sit eget billede.

Den bagerste mand har en noget vigtigere funktion end at bære ekstra benzin. Ifølge Banedanmarks sikkerhedsrelement skal der nemlig være en sikkerhedsvagt med, når banearbejdere færdes på skinnerne.

- De går inden for sikkerhedsafstanden og slår naturgræs. Fordi de har høreværn på, går sikkerhedsvagten bagved med en tyfon (tågehorn, red.)under armen, så han, når der kommer et tog, kan tude i hornet og få dem til at trække væk fra skinnerne, forklarer Mads Thostrup, der er sektionschef i Banedanmark

Se også: Entreprenør-fyring betyder tre år mere på gamle skinner

Banedanmark: Det bliver ikke mere effektivt
Alternativet til at have en ekstra mand på skinnerne er at spærre skinnerne af og stoppe togene. Og det ville i sagens natur forsinke togtrafikken Samtidig har Banedanmark udliciteret opgaven til det firma, der kan gøre det mest effektivt.

- Vi kan konstatere, at vi har fået en lavere pris per kvadratmeter, end vi havde tidligere. Entreprenørerne er blevet mere effektive, og på den måde generer vi ikke togtrafikken, fordi togene hverken skal sætte hastigheden ned eller vente på, at vi er færdige med at lave vedligeholdelse, siger Mads Thostrup.

Mette Bock har efterfølgende undskyldt for sin tågehornsbommert på Facebook. Overfor Ekstra Bladet understreger hun, at det aldrig var hendes hensigt at negligere banearbejderne og deres sikkerhed.

- Jeg betvivler ikke et øjeblik, at vi skal have maksimal sikkerhed for banearbejdere. Jeg spørger bare mig selv, om man ikke kan finde løsninger, der gør, at banearbejdere ikke skal ud og gå på de strækninger. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så det er det sådan det er, siger hun og tilføjer:

- Men hvis man som politiker ikke har lov til at undre sig eller at sætte spørgsmålstegn ved, om tingene kunne gøres mere effektivt, så ved jeg ikke, hvad vi er der for, siger hun.

Se også: Passagerer måtte sidde to timer i varmt tog: DSB tog os som gidsler

'Jeg har sagt noget meget dumt'

- Burde du ikke have undersøgt omstændighederne lidt nærmere, inden du kommer med sådan en udmelding?

- Jo, måske. Men min undren har skabt en kæmpe debat, som har givet alle involverede mulighed for at oplyse om ting i samtlige forhold. Hvis jeg havde lavet et opslag, hvor jeg skrev, at Liberal Alliance ønsker, at man skal effektivisere med en procent i den offentlige sektor hvert år, så var der ingen, der ville interessere sig for det.

- Hvis man skal i medierne skal man sige noget dumt, frækt eller sjovt. Jeg har sagt noget, som nogen har opfattet som ualmindeligt dumt og frækt, og det er derfor landets medier henvender sig. Det var ikke intentionen, men det er det, der er sket.

215 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere