Læger: Patienterne er tabere med mager regionsaftale

Næste års budget for regionerne kan betyde nedskæringer, som vil ramme patienterne, mener Lægeforeningen

Regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes budget for næste år tager ikke i tilstrækkelig grad højde for den store vækst i udgifterne til medicin, mener Lægeforeningen.

Foreningen frygter, at konsekvensen bliver nedskæringer, som kommer til at ramme patienter og sundhedspersonale hårdt.

- Sygehusene, som jo har udgifterne til den nye medicin, kan blive nødt til at fyre sundhedspersonale eller undlade at genbesætte ledige stillinger.

- Det er ikke rimeligt at fordele de øgede udgifter på den måde, og det kan ikke undgå at få store og uacceptable konsekvenser for patienterne, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Aftalen for næste års budget betyder, at der samlet tilføres 1,5 milliarder kroner ekstra til regionerne. Men Lægeforeningen tror ikke på, at det er nok til at kompensere for de stigende medicinudgifter.

2 kommentarer
Vis kommentarer