Lækket udspil: Klar til flere sports-tilskuere

Regeringen lægger op til, at der fremover også skal kunne være tilskuere til andre sports- og kultur-arrangementer end Superligaen

Megnus Heunicke ville udelukke endnu en nedlukning af landet, da han blev adspurgt på mandagens pressemøde. Video: Ritzau

Der bliver nu åbnet en dør for, at danske sport- og kulturinteresserede igen skal kunne overvære deres helte i aktion.

I et lækket forhandlingsudspil til genåbningens fase fire lægger regeringen således op til, at det bliver undersøgt, hvordan ordningen med tilskuere til kampene i Superligaen 'udvides til andre sports- og kulturarrangementer'.

Ekstra Bladet er i besiddelse af udspillet. Her fremgår det ligeledes, at regeringen vil undersøge - 'ud fra lignende principper som ordningen for Superliga-fodbold - om der kan laves en forsvarlig ordning, så spillesteder med tilstrækkelig kapacitet kan afholde koncerter med flere end 500 personer til stede'.

Således er det på nuværende tidspunkt muligt at have flere end 500 tilskuere til Superliga-kampe, så længe en række forholdsregler gør sig gældende. Ikke mindst behørig afstand mellem tilskuerne.

Ingen enighed
Regeringens udspil blev lagt på bordet under onsdagens forhandlinger med Folketingets partier.

Da forhandlingerne sluttede ved midnatstid var man endnu ikke nået til enighed om en aftale for genåbningens fase fire.

Derfor er det stadig uklart, om elementerne i udspillet bliver realiseret.

Dansk politik - 13. aug. 2020 - kl. 12:00 Regeringens udspil: Så længe skal nattelivet være lukket

82 kommentarer
Vis kommentarer