Lagt for had på grund af alder: Nu er dansk politiker blevet mor

Helsingørs borgmester, den 48-årige Benedikte Kiær, har født en lille pige

Borgmesteren i Helsingør, Benedikte Kiær, er blevet mor til en lille pige. Det skriver hun på sin Instagram. Foto: Jan Sommer
Borgmesteren i Helsingør, Benedikte Kiær, er blevet mor til en lille pige. Det skriver hun på sin Instagram. Foto: Jan Sommer

Borgmesteren i Helsingør, Benedikte Kiær, er blevet mor til en lille pige 22. august. Det skriver politikeren på sin Instagram, hvor hun fremviser den nyfødte datter.

- I går onsdag den 22. august lidt i kl 11 kom vores smukke lillesøster til verden. En skøn pige med en kampvægt på 4130 gram, længde på 55 cm og masser af mørkt hår. Vi er selvfølgelig mørbankede og hamrende lykkelige - og vi glæder os til, at de to storebrødre skal møde lillesøster, skriver Benedikte Kier.

Til Ekstra Bladet har borgmesteren tidligere fortalt, at hun efter otte år med spontane aborter og fertilitetsbehandlinger blev mor for første gang i 2016 til sønnen Lauge.

Benedikte Kiær og ægtefællen Lars Dam har dog altid haft et ønske om at få mindst to børn, fortalte hun. Ifølge borgmesteren måtte de hente hjælpe i udlandet til den anden graviditet.

Borgmesteren er nemlig 48 år gammel, og ifølge dansk lov er hun for gammel til at få hjælp til at blive mor til to.

- I december tog Lars og jeg på en lille kærlighedstur til udlandet, hvor vi ville give drømmen om flere børn et sidste forsøg. Vi kunne jo ikke få chancen herhjemme i Danmark, derfor måtte vi prøve i udlandet, fortalte Benedikte Kier i marts 2018.

Se også: Hadebrev: 48-årig borgmester bliver anbefalet abort

Det er ikke alle, der har glædet sig over politikerens graviditet. Borgmesteren har tidligere lagt et brev op på sin Twitter-konto. Et hadebrev hun modtog, fordi afsenderen er forarget over, at Benedikte Kiær i en alder af 48 år blev gravid.

'Vi anbefaler dig at du snarest får en abort. Man bør absolut ikke få børn i en alder af 48 år ... der er en meget stor risiko for at jeres barn bliver mongol. I er forfærdeligt egoistiske, når I får børn i jeres alder ... Når I færdes med jeres stakkels barn, vil I og barnet blive udsat for, at andre spørger, om barnet har sine bedsteforældre med, skriver den indebrændte, tilsyneladende anonyme afsender, der forudser, at barnet vil blive drillet i skolen, lød det blandt andet i brevet.

169 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere