Annonce:
Annonce:

Landbrug & Fødevarer bakker op om blåt landbrugsudspil

Blå blok vil slække på kravene til danske landmænd, og det ser Karen Hækkerup som den rigtige vej at gå

Karen Hækkerup, direktør for Landbrug og Fødevarer, bakker op om blåt landbrugsudspil. Foto: Jens Dresling
Karen Hækkerup, direktør for Landbrug og Fødevarer, bakker op om blåt landbrugsudspil. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

- Det er rigtigt stærkt, siger Karen Hækkerup, der er direktør for Landbrug & Fødevarer, om det udspil på landbrugsområdet, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har lagt frem.

Blå blok vil skabe flere job i landbruget og fødevaresektoren. Det skal blandt andet ske ved at give landmændene lov til at gøde mere og samtidig have flere svin pr. hektar.

- Det er en nødvendig hjælp og håndsrækning til hele fødevareklyngen i Danmark, som jo er under hårdt pres blandt andet på grund af boykotten fra Rusland, siger Karen Hækkerup, der i en kort periode sad som fødevareminister for Socialdemokratiet i den nuværende regering.

Annonce:

Det er ikke første gang, at oppositionen peger på flere dyr pr. hektar. Allerede i sommer gik Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, ud med forslaget om at hæve antallet af dyreenheder pr. hektar fra de nuværende 1,4 til 1,7.

- Det, synes jeg, er en rigtig god idé. Det er noget, man kan gøre uden at lave store investeringer. Det er bare at flytte et tal på et stykke papir, siger Karen Hækkerup.

- I stedet for at kigge på tal skal man se på, hvor meget man egentlig forurener. Og det gælder også, når man ser på, hvor mange dyr der står på marken eller i stalden, siger hun.

Blå bloks forslag om at give landmænd lov til at gøde mere vil ifølge Landbrug & Fødevarer gøre det muligt for landmændene at få større udbytte af deres marker og sikre flere job.

Annonce:

- Det betyder, at landmændene hurtigere vil kunne gøde deres marker efter behov og ikke være tvunget til at udsulte planterne. Vi havde selvfølgelig gerne set, at man nu helt havde droppet restriktionerne på gødning, da vi jo allerede har opfyldt målene for kvælstofreduktion, siger Karen Hækkerup.

Direktøren peger på, at en masse danske landmænd sagtens kunne producere mere og dermed klare sig selv.

- Men på grund af en masse barrierer bliver de ekstra hårdt ramt. Det, som Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative nu lægger op til, er at ville fjerne nogle af disse barrierer, som landbruget selv ser som en udfordring, siger Karen Hækkerup.

FAKTA: Sådan vil blå blok støtte landbruget

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil give landmænd lov til at gøde mere, have flere svin pr. hektar og fjerne randzoner. Det fremgår af et forslag om en fødevare- og landbrugspakke fra de tre partier:

- Landmænd skal have lov til at gøde mere.

- Svineproducenterne skal have lov til at have flere svin pr. hektar jord. I dag må landmændene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hævet til 1,7.

- Det generelle randzonekrav afskaffes. Randzoner kan dog stadig bruges i en målrettet regulering gennem aftaler med den enkelte lodsejer.

- Danske landmænd skal have lov til at bearbejde jorden inden 1. november, som i dag er en dansk særregel.

- Det skal maksimalt tage et halvt år at behandle miljøgodkendelser.

- Det skal undersøges, hvad danske særregler koster.

- Staten yder i dag et årligt tilskud over finansloven til kødkontrol på de små slagtehuse, der slagter færre end 30.000 slagtedyr-enheder pr. år. Dette loft hæves til 35.000 enheder.

- De risikovillige etableringslån til landbrug skal også omfatte fiskerierhvervet.

Kilde: Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: