Annonce:
Annonce:

Langer hårdt ud efter Løkke: Magtsyg og forræderisk

Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille langer ud efter Lars Løkke i en ny bog. - Når han er dårlig, er han værre end de værste, udtaler han i et interview

Simon Emil Ammitzbøll-Bille ville 'ikke give Løkke ansvaret for sine nærmeste', udtaler han i et interview med Avisen Danmark. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Simon Emil Ammitzbøll-Bille ville 'ikke give Løkke ansvaret for sine nærmeste', udtaler han i et interview med Avisen Danmark. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Tirsdag udkommer en ny bog skrevet af den tidligere LA'er og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som hedder 'Insider: Fire år med Løkke', hvor det ikke altid er de kærligste gloser der bliver brugt om en række personer, heriblandt Lars Løkke.

Avisen Danmark har talt med Simon Emil Ammitzbøll-Bille om bogudgivelsen, og hvordan han ser på Lars Løkke. Og han beskriver ham blandt andet som en, 'der forråder sine nærmeste'.

Annonce:

- Når Løkke er god, er han bedre end de fleste. Når han er dårlig, er han værre end de værste. Vi kender ham som manden, der kan ændre dansk politik med et fingerknips. Og vi kender ham for bilag og underbukser og som en, der forråder sine nærmeste venner i politik. Jeg har nævnt nogle af dem, jeg kunne nævne flere. Løkke er en gudsbenådet, dygtig politiker, men ikke en, jeg ville give ansvaret for mine nærmeste til. Jeg har et andet loyalitetsbegreb end Løkke, udtaler Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

I interviewet nævner han også Søren Pind, Carl Holst og Peter Christensen som nogle, der har stået for skud i Løkkes politiske virke.

'Magtsyg'
I bogen skildres Løkke også som en 'magt- og humørsyg politiker', der 'aldrig ser sig for god til at kaste knive i ryggen på sin næstformand', skriver Politiken.

Desuden beskriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille også i bogen, hvordan det lykkedes LA, at true sig med i regeringen, fordi 'Lars Løkke ville være statsminister for enhver pris.'

Et andet sted i bogen beskrives også en scene, hvor Løkke på et tidspunkt mister fatningen, fordi Samuelsen og Ammitzbøll-Bille nægter at dukke op til et møde.

- 'Jeg er statsminister i Danmark', nærmest råber han ind i telefonen flere gange, står der i bogen.

Annonce:

Indædt kamp mod DF
Bogen handler hovedsagelig om Liberal Alliances oprejsning - og fald - i dansk politik under VLAK-regeringen med Løkke ved roret.

Blandt andet beretter Simon Emil Ammitzbøll-Bille i bogen om en indædt kamp mod Dansk Folkeparti, og især Kristian Thulesen Dahl, som tilsyneladende ville gøre alt for at spænde ben for Liberal Alliances ønske om topskattelettelser, som til syvende og sidst blev begyndelsen på enden.

- Men vi tager fejl. De største problemer med topskattespørgsmålet ligger ikke bag os. De ligger lige om hjørnet. I morgen er der atter en dag, og Kristian Thulesen Dahl er kun lige begyndt afstraffelsen af de besværlige LA'ere, står der i bogen.

Bogen 'Insider - Fire år med Løkke' udkommer på forlaget Peoples Press.

Mette løber fra aftalerne: Dolker vennerne

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: