Langer ud efter vraget DF'er: Tag et arbejde

Tidligere folketingsmedlem Ib Poulsen har ikke taget et arbejde, men lever i stedet for sit eftervederlag

Peter Skaarup mener, at Ib Poulsen burde tage et arbejde. Foto: Ritzau Scanpix.
Peter Skaarup mener, at Ib Poulsen burde tage et arbejde. Foto: Ritzau Scanpix.

Ved valget i juni mistede DF'eren Ib Poulsen sin plads i Folketinget.

Men i stedet for at vende tilbage til sit job som som havnebetjent, har han taget orlov de næste to år, hvor han har ret til sit eftervederlag på 56.494 kroner om måneden.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, skriver til TV2, at Ib Poulsen burde tage sig et arbejde.

- Jeg synes ærligt talt, at Ib Poulsen skulle tage det arbejde, han har mulighed for at få, i stedet for at lade skatteborgerne betale gildet, skriver han.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Ib Poulsen kan dog ikke forstå kritikken.

- Der er et regelsæt, som jeg har valgt at efterleve fuldstændigt. Jeg har ikke i sinde og kommer heller ikke til at udføre andet gratis arbejde end det kommunalpolitiske, siger Ib Poulsen til TV2.

Han henviser til, at han sidder i kommunalbestyrelsen for Thisted Kommune, og det første år får han sin byrådsløn oveni eftervederlaget, men til juli bliver den indkomst modregnet.

Hvis man forlader Folketinget på grund af sygdom eller et folketingsvalg, får man et eftervederlag, som svarer til den løn, man fik som folketingsmedlem.

Hvis man får et nyt job, modregnes lønnen i eftervederlaget.

230 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere