Lars Barfoed stopper i politik

Den tidligere konservative formand søger nye udfordringer uden for politik

Lars Barfoed stopper i dansk politik, skriver han på sin facebook. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Lars Barfoed stopper i dansk politik, skriver han på sin facebook. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Lars Barfoed har været i tænkeboks og besluttet, at han ikke ønske at fortsætte i dansk politik. Dette sker, efter han ikke blev genvalgt til Folketinget ved seneste valg.

'Efter en god sommers tænkepause har jeg besluttet at søge nye udfordringer uden for politik. Det betyder, at jeg stopper som folketingskandidat, hvilket jeg nu har meddelt formanden for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg. Jeg har haft 14 spændende år i Folketinget, men nu glæder jeg mig til igen at bruge mine kompetencer og erfaring i den private sektor', skriver den tidligere konservative formand på sin facebook-side.

Den 58-årige politiker har tidligere været justitsminister, transportminister og minister for familie og forbrugeranliggender.

Han var partiets formand fra 2011 indtil Søren Pape Poulsen overtog roret i august 2014.

Lars Barfoed mistede sin plads i Folketinget, da De Konservative mistede sit mandat i Københavns Storkreds, hvor han var opstillet som kandidat på Frederiksberg og i Brønshøj.

55 kommentarer
Vis kommentarer