Lars Løkke om gravskænderi: Det gør mig vred

Statsministeren tager skarpt afstand fra hærværk på muslimsk gravplads i Odense

Her er et billede af en af de smadrede gravsten (Foto. Fyns Politi)
Her er et billede af en af de smadrede gravsten (Foto. Fyns Politi)

I weekenden blev der begået hærværk mod en muslimsk gravplads på Korsløkke Kirkegård i Odense, og reaktionen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen er skarp.

I en opdatering på sin Facebook-profil skriver han, at han er 'vred' og 'frastødt' over gravskænderiet.

'Det gør mig vred! Kender ikke hærværksmændenes motiver - ren dumhed, religiøs fanatisme eller et totalt misforstået politisk signal - men uanset hvad, så er det simpelthen frastødende og noget, der skal tages afstand fra!', lyder det blandt andet fra statsministeren.

For knap fire måneder siden blev en muslimsk gravplads raseret i Brøndby ved København. I Odense er det gået ud over cirka 50 gravsteder.

Her er et billede af en af de smadrede gravsten (Foto. Fyns Politi 112 - 1. sep. 2015 - kl. 17:49 Muslimsk gravplads raseret: 50 gravsten væltet og smadret

Fyns Politi står på bar bund i sagen.

- Vi ved ikke, hvem der har gjort det eller hvorfor. Der er ikke skrevet noget på gravstenene, der kan give os et motiv. Vi ved, at det er 50 gravsten, det er gået ud over. Nogen af dem er blevet væltet og nogle af dem er blevet slået helt i stykker, sagde vagtchef Hans Frederiksen tidligere til Ekstra Bladet.

Fyns Politi vil gerne høre fra folk, der ved noget om sagen. Ring 114.

138 kommentarer
Vis kommentarer