Ledigheden steg en smule i maj

Antallet af ledige er steget til 116.400 personer i maj, viser en ny opgørelse

Der blev 1200 flere ledige i maj måned. Det viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Antallet af bruttoledige steg fra 115.200 til 116.400 personer. Ledighedsprocenten er dog fortsat uændret på 4,3 procent.

Arbejdsløsheden er den seneste tid steget en anelse. Men indtil nu har det mest skyldtes, at flere personer på integrationsydelse er blevet vurderet til at kunne tage et arbejde og derfor talte med i ledighedsstatistikken.

Danmarks Statistik bemærker dog, at maj måneds ledighedsstigning ikke udelukkende kan forklares med, at flere personer på integrationsydelse vurderes at kunne tage et arbejde.

Alligevel mener Erik Bjørsted, cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ikke, at dagens tal er udtryk for at festen på arbejdsmarkedet er ved at ebbe ud.

- Beskæftigelsen, som er den vigtigste vejrhane, vokser nemlig fortsat rigtig pænt. Arbejdsløsheden ventes at falde igen omend ikke så kraftigt. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig forøges markant de kommende år, siger han.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.