Lobby-Larsens fremtid: Millionløn og kaos

Der kommer langt flere penge ind på kontoen, når Henrik Sass Larsen begynder i sit nye job som super-lobbyist

Henrik Sass Larsen er færdig i politik. Hvad vil Henrik Qvortrup huske ham for?

Henrik Sass Larsen tager et ordentligt lønhop, når han begynder arbejdet som super-lobbyist for kapitalfondene i det nye år.

Lobby-Larsen kan se frem til omkring 1,5-2 millioner kroner om året, vurderer en kilde med mangeårigt kendskab til Henrik Sass Larsens nye arbejdsplads, DVCA.

Der kan dog være tale om en endnu højere årsløn, da Henrik Sass Larsen har været i en god forhandlingssituation.

Det var nemlig kapitalfondenes brancheorganisation, som - ifølge Sass - kom til ham med tilbuddet.

Dermed er Henrik Sass Larsen mindst sikret en fordobling af sit vederlag for at sidde i Folketinget. Her fik Sosse-Sass 677.930 kroner om året plus et skattefrit tillæg på 62.262 kroner.

Sass og kaos
Lønnen er god, men det nye job tegner dog ikke til at blive en dans på roser. Der hersker nemlig ’kaos i kapitalfondenes talerør’ ifølge en artikel i Inside Business fra 10. september i år.

Den tidligere direktør Henriette Kinnunen er smuttet til Berlingske. Samtidig forlader den mangeårige vicedirektør, Gorm Boe Petersen, også butikken, skriver Inside Business.

Så ledelsen sejler, og selve foreningens kerneopgave er ikke på plads. Derfor er kommunikationshuset Advice i gang med en stor undersøgelse af foreningens medlemmer og deres ønsker.

Samme form for undersøgelse fandt dog også sted forrige år, skriver Inside Business.

Henrik Sass Larsen - Blå Bog

Navn: Henrik Sass Larsen.

Alder: 53 år.

Fødested: Født i Virum, men voksede op i det almene boligbyggeri Taastrupgård i Høje-Taastrup. Kom på børnehjem og blev senere bortadopteret.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse: Har læst HA/forvaltningsstudier ved Roskilde Universitet (RUC), men har ikke afsluttet uddannelsen.

Karriere:

* 4. september skrev Henrik Sass på Facebook, at han var tilbage på Christiansborg for at varetage "socialdemokratiets historiske virke".

* 10. juni meddelte Henrik Sass Larsen, at han sygemeldte sig.

* Tidligere gruppeformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe og statsrevisor.

* Erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015.

* Har siddet i Folketinget siden 2000, blandt andet som politisk ordfører og gruppeformand.

* Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fra 1992 til 1996.

Kilder: Folketinget, Politiken og Ritzau.

/ritzau/

Når den tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) til nytår bliver ny direktør for brancheforeningen DVCA, bliver han samtidig super-lobbyist for blandt andre den omstridte kapitalfond Goldman Sachs.

DVCA's medlemmer tæller bl.a. kapital- og venturefonde, som er etableret med kontorer i Danmark. 

For mange på den politiske venstrefløj - og også tidligere Henrik Sass Larsen selv - er kapitalfondene og deres stenrige partnere, direktører og investorer selve symbolet på den stor-kapitalistiske grådighed.

Dansk politik - 18. sep. 2019 - kl. 12:06 Henrik Sass Larsen forlader Folketinget

Ofte modtager kapitalfondenes stenrige partnerne deres enorme udbytter via selskaber i skattely-lande - og direktørerne i de opkøbte selskaber får tilbudt eksorbitante lønpakker, som kan gøre deres familier økonomisk uafhængige mange generationer ud i fremtiden.

Noget, som netop Henrik Sass Larsen har tordnet imod.

Lobbyisternes brancheforening ønsker ikke at oplyse, hvad Henrik Sass Larsen får i løn.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få et interview med Henrik Sass Larsen.

293 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere