Lod Britta flygte og skjulte sandheden

Ny bog udstiller inkompetencen i Socialstyrelsen og afdækker fejl i redegørelse til minister og Folketinget

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

Britta Nielsens svindel for 117 millioner kroner og halvanden måned lange flugt fra politiet var kun mulig, fordi Socialstyrelsens ledelse snorksov og var inkompetent.

Det er ret velbeskrevet. Især i Ekstra Bladet. Men den nye bog ’Britta – forræderiet mod velfærdsstaten’ afslører helt nye detaljer, som nu rejser tvivl om styrelsens forklaringer til både daværende socialminister Mai Mercado (K) og dermed også Folketinget.

Bogens forfatter, Emil Ellesøe Ditzel, afdækker, at Socialstyrelsen med et særligt kreativt ordvalg skjulte, hvornår en såkaldt ’logfil’ blev modtaget i styrelsen.

Det blev den reelt allerede 19. september 2018. Hvis nogen havde gidet læse den grundigt, så burde Socialstyrelsen umiddelbart have regnet ud, at et kontonummer hos Danske Bank i Hvidovre, tilhørende Britta Nielsen, mindst ni gange var blevet brugt til bedrageri i millionklassen

Fiflede med datoer
Men i redegørelsen til Socialministeriet - som blev overgivet til Folketinget - giver styrelsen det klare indtryk, at log-filen med det afslørende kontonummer blev modtaget 24. september 2018.

Sandheden er altså, ifølge bogen, at logfilen blev modtaget fem døgn tidligere. Men det var først om formiddagen mandag 24. september, at Socialstyrelsen opdagede logfilens afgørende beviser.  

På det tidspunkt sad Britta Nielsen med sin søn i Sydafrika – og de to døtre, Samina og Jamilla, blev samme formiddag fanget på overvågningskameraer på vej til og fra morens bankboks i Hvidovre. De medbragte begge en større skuldertaske. Ifølge deres forklaringer under retsmøderne var formålet at hente nogle private smykker, som Jamilla skulle bære under et bryllup i Tyskland.

2,9 millioner kroner
Under retssagen mod Britta Nielsen fremlagde anklageren et regneark fra en konfiskeret usb-nøgle. Det vidste, at Britta Nielsen på et tidspunkt - tilsyneladende i 2014 - havde 2,9 mio. kr. liggende i en bankboks. Hvad der lå i bankboksen om formiddagen 24. september, har man altså kun døtrenes ord for.

Først næste dag anmeldte Socialstyrelsen Britta Nielsen til politiet – og der skulle gå yderligere fire dage før ordensmagten forsøgte at træffe den svindelmistænkte på privatadressen i Hvidovre – og det lykkedes aldrig at finde noget af nævneværdig værdi.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mai Mercado ærgrer sig: Jeg skulle have fyret en chef   

Mai Mercado deltager her i et reality-program. Som socialminister skulle hun håndtere en skandalesag, som overgår de fleste fantasier. Foto: Anthon Unger
Mai Mercado deltager her i et reality-program. Som socialminister skulle hun håndtere en skandalesag, som overgår de fleste fantasier. Foto: Anthon Unger
 

Daværende socialminister Mai Mercado (K) beklager, hvis hun har givet forkerte informationer til Folketinget om den afgørende logfil i Britta Nielsen-sagen.

- Det piner mig enormt meget, at der er blevet givet forkerte oplysninger … Det er mit håb, at den relevante person ikke havde forstået, at det var afgørende, hvornår man modtog de pågældende oplysninger, siger Mai Mercado i bogen ’Britta – forræderiet mod velfærdsstaten’ og understreger, at det forhåbentligt er ’et udtryk for sjusk og inkompetence’.

Men nok så opsigtsvækkende fortryder hun også, at der ikke rullede hoveder blandt de topembedsfolk, som var ansvarlige for den såkaldte tilskudsforvaltning, hvor Britta Nielsen svindlede uhindret i flere årtier.

Kammeradvokaten var blevet betalt for at undersøge, om der kunne placeres et juridisk ansvar i embedsværket for skandalen. Svaret var, at det kunne man ikke.  

- Jeg fik at vide, at det ville være usagligt at fyre nogen, og jeg ville ikke foretage en usaglig fyring … på det tidspunkt, siger Mai Mercado i bogen. Sagen har skabt dyb mistillid i befolkningen – og de færreste danskere fatter, hvorfor der ikke kunne placeres et ansvar.

I dag mener Mai Mercado også, at der skulle have været større konsekvenser for dem, som lod svindlen ske ubemærket.

- Det ville ikke have været den første usaglige fyring i historien, siger Mai Mercado i bogen.

Ekstra Bladet har forgæves spurgt, hvem hun ville have fyret.

Her kan du læse om, hvordan Britta Nielsen brugte timerne inden sin vilde flugt til Sydafrika - nye detaljer er nemlig kommer frem i forbindelse med bogudgivelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby