Løkke angriber Mette F.: Pensions-hykler

Statsministeren mener, at Mette Frederiksen selv har forringet hjælpen til de nedslidte

Det er ikke kun Løkke, der blander sig i Mette Frederiksens politiske udmeldinger - onsdag blev 1. maj-talen i Fælledparken afbrudt af en slåskamp. Video: Ritzau

Kort før valget tager Lars Løkke Rasmussen (V) for alvor fløjlshandskerne af over for rivalen Mette Frederiksen.

Statsministeren er træt af at blive skoset af den socialdemokratiske formand, alt imens regeringen er ved at forbedre den såkaldte seniorførtidspensionsordning til nedslidte.

– Der er ingen tvivl om, at ordningen er blevet forringet. Det var Mette Frederiksen, der sad for bordenden og forringede ordningen de facto. Det er også derfor, at det er hyklerisk at stå og pege fingre af mig. Hun har selv været beskæftigelsesminister en årrække, hvor hendes bidrag var en førtidspensionsreform, som betød, at den seniorførtidspensionsordning, vi havde aftalt i 2011, de facto blev forringet. Vi samler op på en historisk gæld fra dengang, siger Løkke til Ekstra Bladet.

Løkke har skrevet på Twitter, at der sandsynligvis kommer en aftale om seniorførtidspensionen torsdag. Ekstra Bladet er i så fald til stede med direkte billeder fra præsentationen.

Klinger hult
Ifølge Mette Frederiksen klinger det dog hult, når regeringen nu er optaget af at hjælpe de nedslidte.

– Hvis regeringen var optaget af det her, så ville de jo have spillet ud med det selv. Det har de ikke gjort. Tværtimod forringede de efterlønnen, og i denne valgperiode har de forsøgt at forhøje pensionsalderen, siger hun til Ekstra Bladet.

Læs alt om pensions-dramaet på Christiansborg:

Det er ikke bare forsøg på en feberredning, det er også et kæmpestort selvmål, lyder Hans Engells dom over Løkkes hjælp til de nedslidte. Her ses Løkke under et interview med Ekstra Bladet under afslappede former i Nyhavn 1. maj. Foto: Linda Johansen Politik Engell skoser Løkkes trumf: Panik før lukketid
555 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere