Løkke besøgte Putin: 33 genstande i flyet

Skål! Der blev faktureret tre flasker vin og 15 dåser øl på rejse til og fra Moskva

Programmet så ganske vist ud til at have været politisk tungt.

Ikke desto mindre blev der bestilt godt med alkohol, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin delegation på seks personer i 2009 rejste til og fra Moskva for at mødes med Vladimir Putin 2. november.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået hos Statsministeriet. I bilagene står det noteret, at Statsministeriet har betalt for 33 genstande fordelt på tre flasker vin og 15 dåser øl i forbindelse med tjenesterejsen.

Lars Løkke Rasmussen ses her ombord på Forsvarets Challenger-fly. (Foto: Jan Sommer) Politik Se Løkke-bilagene: Flydruk i arbejdstiden

Udrejsen er ifølge programmet klokken 8.20, mens hjemrejsen er klokken 20.30 lokal tid med landing i Danmark klokken 21 dansk tid.

Embedsmands-kilder forklarer over for Ekstra Bladet, at der ikke bliver drukket på udrejser, der foregår før frokosttid. Alt peger derfor på, at den samlede mængde af øl og vin er drukket på turen tilbage. Turen tager under tre timer.

På den tid svarer det til, at hver person har indtaget knap fem genstande.

Lars Løkke Rasmussen fortæller selv på sin Facebook-profil, at det var 'kutyme at drikke et par glas vin til maden' ombord på flyet.

Lars Løkke Rasmussen (Polfoto) Dansk politik - 2. mar. 2015 - kl. 23:23 Løkke på Facebook: Vi drak 'et par glas vin' til maden

431 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere