Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beklager nu, at FN's kritik af den såkaldte smykkelov blev holdt hemmelig, da loven skulle vedtages i januar.
Det skriver Dagbladet Information.
Fik en skriftlig advarsel
Da sagen begyndte 15. januar, knap to uger før smykkeloven blev endeligt vedtaget af blå blok og Socialdemokratiet.
Her skrev FN's generalsekretær, Ban Ki-moon et officielt brev til regeringen, hvori han bad Lars Løkke Rasmussen om at droppe loven, som havde til formål at mindske antallet af flygtninge.
Stor amerikansk avis: Hvorfor har I ikke taget smykker fra flygtninge?
Før brevet blev sendt videre fra Statsministeriet til Udenrigspolitisk Nævn, blev både den oprindelige skrivelse fra generalsekretæren - samt Lars Løkkes svar - stemplet som fortroligt.
Det betød, at folketingets medlemmer ikke kendte til advarslen fra FN, da lovforslaget blev sat til afstemning.
Støjberg: Asylansøgere kan stadig skjule penge
Løkke beklager
Løkke fortæller, at det ikke har været hensigten at holde brevet hemmeligt.
- Der er ikke noget fortroligt i brevenes indhold. Det har heller ikke været Statsministeriets hensigt at holde dem fortrolige, skriver statsministeren i en kommentar til Information.
Dog tilføjer han i skrivelsen til avisen, at det er 'beklageligt' at det alligevel skete.
Smykkeloven har fået debut: 79.600 kroner er beslaglagt
Espersen: Det er helt galt
I brevet udtrykte Ban Ki-moon bekymring over, 'at Danmark på lige fod med en række andre europæiske lande havde planer om at indføre stadig mere restriktive politikker og foranstaltninger' for at begrænse flygtninge i at slå sig ned i landet.
Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, er utilfreds med fortrolighed-stemplet forud for en afstemning.
- Det er helt galt. Det skal selvfølgelig ikke stemples fortrolig. Når Ban Ki-moon skriver sådan, er hensigten jo sikkert, at brevet kommer i avisen - det er lige så meget sendt til offentligheden som til regeringen, siger han til Information.
Løkke om flygtninge-shitstorm: Jeg har ubetinget et medansvar