Løkke: Derfor valgte jeg ikke Søren Gade

Lars Løkke Rasmussen kører Søren Gade i stilling som ny gruppeformand

Søndag formiddag præsenterede Lars Løkke Rasmussen sit nye ministerhold ved Amalienborg, hvor han blandt andet forklarede, hvorfor han ikke valgte Søren Gade som minister (foto: Tariq Mikkel Khan)

Den nyudnævnte statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede på Amalienborg Slotsplads søndag kl. 10.30 sin nye regering på i alt 17 ministre i den smalleste Venstre-regering siden 1973.

Der manglede imidlertid en Venstre-profil på holdet, tidligere forsvarsminister Søren Gade, der ikke havde fået plads ved siden af Løkke. Men det var der en helt særlig grund til, fortalte Lars Løkke Rasmussen:

- Søren Gade håber og tror jeg - men det er jo ikke noget, jeg kan bestemme, fordi det er et anliggende for Venstres folketingsgruppe - at Søren kan blive ny formand for Venstres folketingsgruppe, nu hvor den afgående gruppeformand er blevet udenrigsminister, lød det fra Lars Løkke Rasmussen med henvisning til Kristian Jensens nye rolle.

Se også: TilLøkke

Jørn Neergaard Larsen. (Foto: Katinka Hustad) Dansk politik - 28. jun. 2015 - kl. 09:41 Løkkes trold af æsken ville slagte sociale ydelser

Se også: Kristian Jensen får plaster på såret

Løkke bemærkede også, at han var meget bevidst om, 'at vi er en mindretalsregering, der skal samarbejde bredt':

- Jeg har lagt meget vægt på i de drøftelser, jeg har ført, at tale med alle Folketingets partier. Og jeg mener bestemt, sådan som jeg læser det politiske landskab - det kan så være, jeg ikke er dygtig nok til det, at jeg er for urutineret eller for stor en amatør. Men sådan som jeg kan læse det politiske landskab, så ser jeg faktisk ganske gode muligheder for, at vi kan samarbejde, lød det fra den nyudnævnte statsminister.

Den nye regering blev både før og efter præsentationen sat under lup af politisk redaktør Steen Larsen og politisk reporter Per Mathiessen

Søndag morgen gik Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, 'Til Stålet' sammen med opinions-redaktør Mads Kastrup og vært Paula Larrain

138 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere