Løkke forhandler i skjul

Venstres formand oplyser, at der ikke bliver nogle officielle forhandlinger i dag

Lars Løkke vil 'fordøje' partiernes ønsker. (Foto: Philip Davali)
Lars Løkke vil 'fordøje' partiernes ønsker. (Foto: Philip Davali)

Den kongelige undersøger Lars Løkke Rasmussen dropper i dag de officielle forhandlinger.

På Facebook skriver Venstre-formanden, at der ikke vil være nogle forhandlinger i dag i Landstingssalen på Christiansborg, hvor de blå partier indtil videre har forhandlet et muligt regeringssamarbejde. Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han har brug for at 'fordøje' de mange forskellige ønsker fra partierne.

Det betyder ikke, at Lars Løkke Rasmussen dropper forhandlinger helt i dag. Han vil i stedet for tale med partilederne i kulissen, hvor han kan få fred fra pressen.

I fredags fik Lars Løkke Rasmussen mandat til at forhandle en flertalsregering, men efter weekenden måtte formanden fortælle, at det ikke lykkedes. Mandag morgen måtte han så en tur forbi dronningen igen for at få et nyt mandat. Denne gang fik han et mere 'bredt mandat' til at forhandle en eventuel mindretalsregering.

- Det er helt åbenlyst, at der ikke findes partier, der har 90 mandater, så alle må give sig, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen. (Foto: Philip Davali) Dansk politik Løkke: Alle må give sig i regeringsforhandlinger

Kristian Thulsen Dahl (foto: Niels Hougaard) Dansk politik TV: Tilfreds Tulle: Nu er vi for alvor i gang

Det store politiske spørgsmål er, hvilke partier der skal være med i regeringen. Efter gårsdagens forhandlinger forklarede Kristian Thulesen Dahl, at partiet er klar til at gå i regering.

- Vi indtræder i regeringen, hvis grundlaget er i orden. Det er for at understrege, at vi ikke er nervøse for at gå i regering. Det gør vi gerne. Nu kommer vi til de egentlige forhandlinger, som afgør, om det politiske grundlag er i orden, siger Kristian Thulesen Dahl til BT.

Kristian Thulesen Dahl (foto: Philip Davali) Dansk politik TV: Tulle om amatør-kritik: Vi holder bare løfterne

246 kommentarer
Vis kommentarer