Løkke går til dronningen med regeringsrokade onsdag

To ministre forlader deres poster, og således skal regeringens sammensætning ændres hos dronningen.

Foto: Mathias Svold
Foto: Mathias Svold

Onsdag vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gå til dronningen for at ændre i regeringens sammensætning.

Det skriver Løkke i en pressemeddelelse tirsdag aften.

- Søren Pind og Esben Lunde Larsen har igennem mange år ydet en flot indsats i Folketinget, regeringen og Venstre. De har arbejdet hårdt for vores land, og det skylder jeg dem en stor tak for.

- De udtræder nu begge af regeringen, og i lyset heraf går jeg til dronningen i morgen for at foretage justeringer i regeringens sammensætning, lyder det.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har meddelt statsministeren, at han ønsker at udtræde af regeringen og Folketinget.

OVERBLIK: Det siger politikerne om Pind og Lunde Larsen

Lars Løkke Rasmussen vil onsdag offentliggøre en regeringsrokade.

Det står klart, efter både uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) samt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag har meddelt, at de stopper som ministre med øjeblikkelig virkning.

De to ministres afgange har affødt en række reaktioner fra flere danske politikere.

Her kan du få et overblik over nogle af dem:

* I en video på Twitter takker statsminister Lars Løkke Rasmussen de to ministre for deres indsats.

- De har begge i forskellige positioner tjent i mine regeringer, gjort det formidabelt flot. Jeg og Danmark skylder dem stor tak, siger statsministeren i videoen.

* Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, mener, at Søren Pinds afgang er et stort tab for regeringen.

- Dansk politik bliver en stor og markant profil fattigere, skriver Wammen på Twitter. Opslaget blev lavet, før meldingen om Esben Lunde Larsens afgang var blevet offentliggjort.

* De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, kalder Esben Lunde Larsen for et ordentligt, varmt og betænksomt menneske.

- Ikke altid enige, men altid i gensidig respekt. Du er flittig som få andre og har altid styr på dine sager. Tak for indsatsen, skriver hun på Twitter.

* På Twitter skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr, at hun vil savne Søren Pind i dansk politik.

- Du er altid ordentlig, men også herlig ideologisk. Noget, vi har brug for mere af i dansk politik, ikke mindre. God vind, skriver hun.

* Ida Auken, tidligere miljøminister og nuværende miljø- og klimaordfører for De Radikale, takker Esben Lunde Larsen for samarbejdet og ønsker ham held og lykke fremover.

- Vi har ikke altid været hinandens yndlingspolitikere, men som menneske og kollega vil jeg gerne takke Esben, skriver hun på Twitter.

Dermed stopper han som minister og forlader dansk politik, hvor han ellers har været velbevandret siden 1980'erne.

- Tak for denne gang, skriver Søren Pind på Twitter tirsdag aften.

Blot få minutter efter, at han fortalte offentligheden om, at han trækker sig som minister, offentliggjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Efter knap 13 år i dansk politik opgiver Esben Lunde sin ministerpost og stiller den til rådighed, så statsministeren kan sammensætte en ny regering.

- Tiden er nu til at prøve noget nyt - det bliver spændende at se hvad, skriver han blandt andet på sin facebook-side.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere