Løkke: Glem alt om dansk EU-afstemning

Danmarks statsminister afviser at danskerne skal til stemmeurnerne for at afgøre Danmarks fremtid i EU

Ekstra Bladets egen reporter, stod klar i London dagen derpå. Alle er chokerede over resultatet. Se med her

- Vi hører til i EU, og jeg opererer ikke med, at vi skal have nogen folkeafstemning, om det grundspørgsmål.

Sådan lyder det fredag morgen fra Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde.

- Det gælder også, når den britiske aftale med EU er på plads, understreger han.

Pernille Skipper fastslår at Enhedslisten ønsker, en folkeafstemning om Danmarks fremtid i EU. (foto:OLUFSON JONAS) Dansk politik - 24. jun. 2016 - kl. 08:56 Enhedslisten: Danmark skal stemme om EU-medlemskab næste år

Statsministeren afviser dermed Enhedslisten og Dansk Folkepartis ønske om en dansk afstemning.

Torsdag gik briterne til stemmeurnerne for at afgøre Storbritanniens fremtid i EU. Fredag er stemmesedlerne talt op, Storbritannien forlader EU og landets premierminister forlader sin post som landets leder, men Lars Løkke Rasmussen har ikke tænkt sig, at følge det britiske eksempel.

- Vi har den relation til EU, vi har. Den hviler på de danske undtagelser. Jeg forudser så heller ikke, at der kommer en situation inden for en overskuelig fremtid, hvor vi skal tage et opgør med dem, siger Lars Løkke Rasmussen.

Polfoto Politik - 24. jun. 2016 - kl. 09:11 Engell: Brexit sætter Løkke under maksimalt pres

Han udelukker til gengæld ikke en afstemning om Europol, hvilket kan blive nødvendigt, efter at danskerne sidste år sagde nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

- Det er min holdning. Det er mit udgangspunkt. Og med det udgangspunkt vil vi i den kommende tid forfægte danske interesser, siger Lars Løkke Rasmussen.

452 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere