Løkke hælder Samuelsens skattelettelser ned ad brættet

Statsministeren konstaterer nu, at der ikke er flertal bag Samuelsens krav om topskattelettelser

Lars Løkke. Foto: Philip Davali
Lars Løkke. Foto: Philip Davali

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælger nu at sende et kraftigt signal til Anders Samuelsen.

LA-formandens ultimative krav om en lettelse af topskatten på mindst fem procentpoint har ikke længere gang på jord, lyder det fra Løkke.

- Der er, som det står nu, ikke 90 mandater eller noget, der minder om det, for topskattelettelser. Det er virkeligheden. Realpolitik, om man vil. Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Radikale har sammen 61 mandater. Resten er i virkeligheden imod.

- Det er den virkelighed og det styrkeforhold, der skal forhandles i. Ville jeg ønske, at det var anderledes? Ja. Men vil jeg smide alting på gulvet, fordi man ikke kan få det hele, men kun 90 procent? Nej, siger Løkke ifølge Ritzau.

Løkke kom ind på situationen omkring topskatten, da han lørdag holdt tale for 500 unge VU'ere samlet til VU's landsstævne i Assentofthallen ved Randers.

Tulle med dundertale: Er I klar til valg?!

Kæmp ved forhandlingsbordet
Udmeldingen kommer efter, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl har gjort det klart, at han ikke vil lægge stemmer til en topskattelettelse på fem procentpoint, som LA kræver.

Tulle optrapper krigen med Samuelsen: Truer med at droppe forhandlinger

Oven på skærmydslerne mellem LA og DF sender Løkke nu en opfordring til de andre partier i blå blok:

- Jeg opfordrer mine kolleger i de andre borgerlige partier til at kæmpe ved forhandlingsbordet i Finansministeriet i stedet for gennem pressen.

- For jeg tror, hele det borgerlige Danmark - ligesom jeg - ved, at vi står med en unik chance for at løfte Danmark et bedre sted hen. Den må vi ikke forpasse, siger Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau.

Samuelsen må besinde sig
Løkke kvitterer samtidig for, at Thulesen Dahl trods sin kontante melding har erklæret sig parat til at forhandle om elementer af topskatten. Derfor må Samuelsen nu besinde sig, ligger det underforstået i Løkkes udtalelser, skriver Ritzau.

- Ét er, at ultimative krav risikerer at splitte et borgerligt flertal. Men det er alligevel værre, at fastlåste ultimative krav kan komme til at bane vejen for lige nøjagtigt det modsatte af det, man gerne vil opnå, lyder det fra Løkke.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Anders Samuelsen til Løkkes udmelding.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.