Jorden brænder under Lars Løkke Rasmussen efter uger med ballade i det vilde Venstres bagland.
Søndag aften meldte Lars Løkke Rasmussen ud, at han ønsker at fremrykke Venstres Landsmøde til afholdelse inden Folketingets åbning, tirsdag d.1 oktober. Samtidig ønsker han fortsat at være formand for Venstre, lød det i et opslag på Facebook.
Efter intern uro: Løkke vil fremrykke landsmøde
Fremrykningen af landsmødet kalder Ekstra Bladet politiske kommentator Henrik Qvortrup for et 'desperat, men klassisk Løkke-træk'.
- Det ligger ikke til Løkke at give op. Nu forsøger han på klassisk Løkke-manér at vinde tid og tage initiativet ved at redefinere spillereglerne. Det er desperat, men jeg kan godt se, at det kan lykkes for ham. Det store spørgsmål er, om det stærkt utilfredse bagland vil gennemskue ham denne gang. De har prøvet før at blive kørt rundt i manegen, så de ikke kan huske, hvem de er, siger Henrik Qvortrup.
Løkke-lejren i aktion: Sådan er overlevelses-planen
Bedre udgangspunkt
Henrik Qvortrup forklarer, at udmeldingen kommer inden Løkke skal mødes med Venstres forretningsudvalg på fredag og hovedbestyrelse på lørdag, hvor uroen i partiet skal diskuteres.
- Nu står Løkke med et bedre udgangspunkt, fordi han fremstår som én, der gerne vil have en hurtig afklaring. Han vil for alt i verden undgå, at baglandet på fredag og lørdag siger, at han skal gå af som leder. Men hans problem er, at baglandet har lært at læse ham, siger Henrik Qvortrup, der understreger, at det kun er på Venstres Landsmøde, at formanden kan væltes.
Oprøret breder sig: Gå af, Løkke!
Henrik Qvortrup tror ikke, at fremrykningen vil få utilfredsheden til at forsvinde.
- Det får ikke utilfredsheden til at forsvinde. Det interessante er, hvad der sker, når han bliver mødt med erklæringer fra en række regionsmedlemmer, som siger, at han ikke er den rette formand, og at Kristian Jensen ikke skal være den næste formand, siger Henrik Qvortrup og tilføjer:
- Løkkes held og livsforskring er, at selvom der er mange, der er utilfredse med ham, kan de ikke stille en alternativ kandidat, fordi Jakob Elleman-Jensen først træder frem, når Løkke er ryddet af vejen, siger Henrik Qvortrup.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.