Ophober der sig 'illegale udlændinge' i Danmark, eller stiger antallet af asylsøgere eksplosivt?
To centrale spørgsmål set i lyset af den svenske id-kontrol, som begyndte ved midnat, og som statsministeren netop har måttet forholde sig til på under et pressemøde klokken 12.
Og kort inde i pressemødet løftede Lars løkke Rasmussen så sløret for regeringens ræsonnement: Danmark indfører midlertidig kontrol ved den dansk-tyske grænse.
Allerede fra midnat blev det ikke længere muligt at rejse til Sverige uden billed-id.
Inden da havde statsministeren da også antydet, at dette ville kunne få konsekvenser for Danmark.
- Vi har beredskab til at sikre, at vi kan håndtere de problemer med ophobning af illegale udlændinge i Danmark, den svenske beslutning kan skabe i Danmark.
- For som jeg sagde i min nytårstale: Vi vil ikke igen se flygtninge og migranter vandre på vores motorveje. Vi skal sikre ro og orden, skrev Lars Løkke på Facebook.
Det vil regeringen nu gøre ved blandt andet at indføre grænsekontrol mellem Tyskland og Danmark.
Læs og se meget mere om udviklingen herunder og i playeren øverst på siden