Annonce:
Annonce:

Løkke: Jeg kan slet ikke se Tyrkiet blive medlem af EU

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ændrer Danmarks indstilling til tyrkisk medlemskab af EU.

Lars Løkke Rasmussen. Foto: Nicolai Tobias
Lars Løkke Rasmussen. Foto: Nicolai Tobias
Annonce:
Følg Politik

- Det er længe gået den helt gale vej i Tyrkiet.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som ændrer Danmarks indstilling til Tyrkiets medlemskab af EU.

Det sker, efter at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har udtalt, at hun mener, at EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet skat stoppes.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger:

- Jeg kan slet ikke se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU. Erdogans aggressive udfald mod EU har kun distanceret Tyrkiet endnu mere. Erdogan har i virkeligheden selv lukket døren til EU i, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Merkel sagde i en valgdebat søndag aften, at hun ikke kan se Tyrkiet som EU-medlem.

Hun sagde samtidig, at hun vil se, "om vi kan afslutte disse medlemskabsforhandlinger". Det vil Angela Merkel nu tage op på det kommende EU-topmøde i Bruxelles i oktober.

Familiefar anholdt i Tyrkiet: Nu er han 'forsvundet'

Annonce:

Tyrkiet sender flere kampvogne til den syriske grænse

Her vil hun får opbakning fra Danmark, fastslår Lars Løkke Rasmussen.

- Det er helt naturligt at tage EU's politik over for Tyrkiet op til revision, som kansler Merkel i aftes slog til lyd for.

- Man kan med fuld ret spørge, om det giver mening at fastholde en optagelsesproces med et land, der bevæger sig så langt væk fra EU's værdier om demokrati, retsstatsprincipper, frihed og menneskerettigheder. Et land som er utroligt langt fra at kunne blive medlem af EU, siger Lars Løkke Rasmussen.

I Bruxelles og hovedstænderne rundt om i de europæiske lande har det længe været en "åben hemmelighed", at forhandlingerne næppe ville nå et resultat.

Men mange har set muligheden for EU-medlemskab, som en ansporing, der måske på lang sigt kunne holde Tyrkiet på det demokratiske spor, landet tidligere har været inde på.

Annonce:

Nu ligger det mellem linjerne, at statsministeren mener, at relationen på Tyrkiet må basere sig på andre fælles interesser:

- Når alt det er sagt, så ligger Tyrkiet, hvor det ligger. Det er et vigtigt naboland til EU. På kanten af Mellemøsten, så vi har også fremadrettet brug for et rum til at føre en kritisk dialog med Tyrkiet.

- Vi skal samarbejde om migration. Mod terrorisme. Vi skal handle sammen. Og vi har brug for fortsat at kunne påvirke Tyrkiet i en europæisk retning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: