Løkke lægger pres på præsident: Disse rumænere skal ud

'Utålelig situation': Fire rumænere dømt for bl.a. menneskehandel kan ikke sendes hjem, men de skal ud nu, fastslår statsministeren overfor rumænsk kollega

Løkke beder den rumænske præsident Klaus Iohannis om hjælp til at få fire udviste rumænere ud af Danmark. Officielt foto
Løkke beder den rumænske præsident Klaus Iohannis om hjælp til at få fire udviste rumænere ud af Danmark. Officielt foto

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have fire udviste rumænere sendt hjem og beder nu den rumænske præsident om hjælp:

- Jeg har haft et møde med den rumænske præsident Klaus Iohannis fordi vi har en situation i Danmark, som er helt utålelig. Nemlig den situation, at fire rumænere, som ikke kan udvises fordi den danske højesteret siger, at fængselsforholdene i Rumænien ikke lever op til menneskerettighederne, siger statsministeren i en pressebriefing ovenpå et bilateralt møde med rumænske præsident under EU-topmødet i Bruxelles.

Løkke har bragt en sag op om fire rumænere, der ikke kan sendes ud af Danmark for at afsone deres straf i Rumænien.

For dårlige fængsler
Højesteret har dog vendt tomlen ned til udvisningerne med den begrundelse, at de rumænske fængsler er for dårlige og i strid med menneskerettighederne.

- Og det er jo et kæmpe problem. Det er faktisk forudsætningen for, at man kan blive medlem af EU at man lever op til menneskerettighederne. Så det er utåleligt, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

- Det er der ingen mennesker der kan forstå – og det kan jeg heller ikke. Derfor har jeg taget sagen op overfor den rumænske præsident og sagt, at vi skal vi finde en løsning. Jeg er glad for at præsidenten tog det meget alvorligt.

Ikke rimeligt
En af sagerne, hvor Danmark har ønsket at udlevere rumænere til afsoning i Rumænien er en sag om menneskehandel, der blev rejst som udløber af den såkaldte Hvepsebosag i Danmark.

Her blev tre rumænske kvinder dømt.

Den fjerde rumæner, som på baggrund af Højesterets afgørelse, ikke kan udleveres, er en mand, som kræves udleveret til straffuldbyrdelse i Rumænien på baggrund af en europæisk arrestordre.

Ifølge Løkke lovede præsidenten, at når der er dannet en ny regering Rumænien i nær fremtid, så vil han instruere den nye justitsminister, at der skal findes en fælles løsning:

- For det kan ikke være rimeligt at vi har rumænske kriminelle siddende i Danmark, som vi ikke kan sende hjem til et andet EU-land. 

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere