Løkke og co. bøjer sig i møgsag

Regeringen bøjer sig i sag om politiskoles beliggenhed

Den kommende politiskole bliver ikke opført som nybyggeri, som regeringen ellers har ønsket.

I stedet bliver den nye skole indrettet i et eksisterende byggeri i Vestdanmark. Det er kommet frem efter et møde i forligskredsen mandag morgen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Dermed bøjer regeringen sig endnu en gang i den betændte sag om den nye politiskole, som tidligere justitsminister Søren Pind (V) sammen med resten af Venstre-regeringen brændende ønskede sig skulle opføres som nybyggeri.

I VLAK-regeringsgrundlaget fremgår det ellers, at den nye politiskole skal placeres i en helt ny bygning.

'Regeringen vil placere den nye politiskole i Herning. En nybygget politiskole imø­ dekommer politiets fremtidige behov, og placeringen i Herning bidrager til en bedre balance mellem landsdelen', skriver regeringen.

Nagelfast Pind
Også regeringens krav om, at skolen skal ligge i Herning er stærkt svækket. I sidste uge erkendte Pape, at han og regeringen var indstillet på at skrotte skolens placering i Herning. Pape fastholdt dog, at skolen skulle opføres fra bunden.

Se også: Regering er klar til at droppe politiskole i Herning

Begge hovedkrav er blevet fremført igen og igen af den tidligere Venstre-regering. I november gjorde justitsminister Søren Pind det nagelfast, da han til Berlingske sagde:

- Politiskolen er blevet placeret i Herning. Og ved I, hvem der har bestemt det? Det har regeringen!

Kaotisk forløb
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har i månedsvis kæmpet for at få skolen sparket igang i eksisterende bygninger i låbet af 2018.

- Det har været et kaotisk forløb, men jeg er naturligvis glad for, at regeringen nu lytter, konstaterer han.

DF vil ikke lægge sig fast på, hvor den nye skole skal ligge. De afventer nu anbefalingen fra Rigspolitiet og regeringen, som partiet ventet fremlagt indenfor få dage.

Rigspolitiet har tidligere peget på bl.a. Vejle som en oplagt mulighed, men Herning er også i spil.

- Geografi spiller ingen rolle for os. Vi går udelukkende efter, hvor vi kan finde den bedste eksisterende bygning, hvor vi hurtigt kan komme igang. Slutmålet er, at vi kan få de politibetjente vi mangler.

- Jg kan ikke forstå, at det her skulle tage 14 måneder. Det var en hård fødsel, jeg håber der kommer et smukt barn ud af det, lyder det fra Peter Kofod Poulsen.

366 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere