Løkke om Holst: Har tillid til mine ministre

Lars Løkke Rasmussen har tillid til alle sine ministre, men vil ikke direkte støtte Carl Holsts forklaring i sagen

En tydeligt irriteret Løkke nægtede at svare på spørgsmål om Carl Holst på dagens pressemøde.

På et pressemøde i Statsministeriet torsdag ville statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke udtrykke direkte støtte til forsvarsminister Carl Holsts forklaringer i sagen om Christian Ingemann Nielsen:

- Jeg har naturligvis tillid til mine ministre.

Og til hans forklaringer?

- Jeg har tillid til mine ministre, sagde statsministeren, som ikke ønskede at udtale sig yderligere:

- Det, der fylder for mig, her til morgen og i dag, er den situation Europa og Danmark står i herud for mødet i dag i Bruxelles. Jeg er helt med på, at der findes en sag, og at jeg kommer til at udtale mig om den, men det bliver ikke i dag, lød det fra Løkke.

Sagen om Carl Holst spidser til, efter Ekstra Bladet i dag kan afsløre Holst i endnu en løgn i sagen om hans spindoktor Christian Ingemann Nielsen. Et brev fra den omstridte forsvarsminister til statsminister Lars Løkke Rasmussen om Ingemanns ansættelse står i direkte kontrast til det, forsvarsministeren tidligere har sagt i sagen.

Holst og Løkke i kærlig omfavnelse. Holst brev direkte Venstre-formanden, at Christian Ingemann havde været hans personlige assistent. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 21:09 Holst i ny løgn: Afsløret af internt brev til Løkke

Og de mange afsløringer i sagen kan snart få store konsekvenser for Holst, vurderer Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

- Der er ingen tvivl om, at sagen omkring Carl Holst bliver skærpet i meget alvorlig retning nu. Og sagen kan i yderste konsekvens ende med, at han bliver nødt til at trække stikket som forsvarsminister, siger han og fortsætter:

- Sådan som sagen foreligger nu, så er Carl Holst i gang med at trække statsminister Lars Løkke Rasmussen med ind i sagen, fordi det er jo soleklart for enhver, at Carl Holst har givet en version til offentligheden om de arbejdsopgaver som hans tidligere medarbejder havde i regionen og samtidig har givet statsministeren et helt andet sæt af oplysninger, siger Thomas Larsen.

Der er indicier for, at Carl Holst i sit tidligere job som regionsformand har misbrugt en medarbejders arbejdsindsats i forbindelse med valgkampen, lød det onsdag fra Regionsråd Syddanmark. (Foto: Anders Brohus)

Lars Løkke Rasmussen rejser torsdag til Bruxelles for at diskutere flygtningesituationen i Europa. Inden da har Løkke været hasteindkaldt til et partiledermøde i København, og klokken 9.00 præsenterede han sin plan for pressen på Christiansborg.

Sådan sagde gruppeformand Søren Gade på vej ind til møde med sit parti. (Video: James Kristoffer Miles)

Forsvarsminister Carl Holst (V). (Foto: Polfoto/Finn Frandsen) Dansk politik - 17. sep. 2015 - kl. 07:45 OVERBLIK: Mails og sms-beskeder belaster Carl Holst

1 af 2 
2 af 2 
52 kommentarer
Vis kommentarer