Løkke om intern uro: Ansvaret er mit

Høj søgang i Venstre: Men statsministeren brød ikke dødvandet om regionernes fremtid

Se Lars Løkkes svar her, da Henrik Qvortrup spørger ham direkte, hvad der skal ske med regionerne. Video: Jonas Olufson

Statsminister Lars Løkke Rasmussen påtager sig fredag aften ansvaret for den udbredte interne uro i Venstre.

- Vi har haft et rigtig godt møde her i Venstres hovedbestyrelse. Det skulle vi have haft noget før.

- Hver gang man leger med tanken om at lave om på noget kendt, så får man naturlig utryghed. Og det er mit ansvar, at den utryghed vokser frem på en måde, hvor der ikke er noget at spejle sig i. Altså, hvad er det egentlig regeringen vil, siger han under spisepausen under Venstres hovedbestyrelsesmøde på Crown Plaza, Det Sorte Tårn, i Ørestaden.

 

Løkke fortryder, at han ikke tidligere har taget sin partifæller i ed. Crown Plaza fredag aften. Foto: Jonas Olufson

Det melder vi ud
Statsministeren vil dog fortsat ikke sige, hvad han agter at gøre ved kernen i striden. Vil regeringen nedlægge regionerne eller ej.

- Det melder vi ud, når vi fremlægger vores sundhedsreform, siger han.

- Det jeg kan sige i dag er, at vi har haft en rigtig god snak her i Venstre. Den skulle vi have haft noget før.

- Det er klart, at når vi sætter sådan et skib i søen, uden at have en præcis sejlplan for, hvilken havn vi går ind i, så skaber det bekymring.

FAKTA: Løkke stod selv for at indføre regionerne

Venstres to regeringspartnere, Liberal Alliance og De Konservative, ønsker regionerne skrottet. Det samme gør støttepartiet Dansk Folkeparti.

Læs mere om regionerne her: 

* Danmark er inddelt i fem regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstaden.

* Regionerne blev indført i 2007 som afløsning for amterne. Det skete, mens Venstres nuværende formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen, var indenrigs- og sundhedsminister.

* På samme tid blev landets 271 kommuner reduceret til 98. 

* Regionernes hovedopgave er at styre det danske sundhedsvæsen. Hermed både den somatiske og psykiatriske behandling. 

* Derudover har regionerne ansvar for flere institutioner for udsatte grupper og mennesker med særlige behov.

* Regionerne finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. 

* Siden 2007 har Venstre skiftet mening om regionerne Ved valget i 2011 ville Venstre eksempelvis nedlægge dem.

Kilde: Danske Regioner.

Skuffet partifælle
Venstres formand for regionerne og Region Syddanmark, Stephanie Lose, forklarer kort efter statsministeren, at Lars Løkke på mødet godt nok ikke kom med nogle endelige konklusioner om regionernes fremtid, men han åbner bestemt muligheden for en lukning.

- Jeg tror, der er en stor risiko for, at der ikke vil være et folkevalgt led, som der er i dag, siger hun, ogfortsætter:

- Det er jeg skuffet over.

Om Løkkes håndtering af sagen, konstaterer hun tørt:

- Det er sjældent sådan at interne diskussioner i offentligheden er en klar styrkelse af et parti.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Stephanie Lose på Crown Plaza kan ikke skjule sin skufelse over, formenlig at blive gjort arbejdsløs. Foto: Jonas Olufson

Politisk selvmord
Statsministerens udskydelse af en dom over regionerne kommer efter en ganske dramatisk dag i Ørestaden.

Mest markant var Venstres tidl. sundhedsordfører Jørgen Winther, der over for Jyllands-Posten, kom med en mildt sagt skarp kritik af Lars Løkkes tøven:

- Lars Løkke er ved at begå politisk selvmord med sin tøven og sin holdning til regionerne. Venstre er på vej til at blive splittet.

Der forventes klar tale fra statsministeren fredag aften i Ørestaden. Foto: Jonas Olufson Dansk politik - 11. jan. 2019 - kl. 18:24 Ud med sproget, Løkke: 'Politisk selvmord' truer

Lars Løkke på vej ind på Crown Plaza efter en hurtig rygepause. Foto: Jonas Olufson Dansk politik - 11. jan. 2019 - kl. 15:04 Intern ballade: 'Kold' Løkke til dramamøde

Regionerne

Der er fem regioner i Danmark, som har til hovedopgave at styre sundhedsvæsnet.

Regionerne bliver ledet af regionsrådene med i alt 205 medlemmer.

54 Venstre-folk er valgt til regionsråd.

Regionerne afløste 14 amter, der blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen i 2007, der havde Lars Løkke Rasmussen som hovedarkitekt.

Udover sundhed har regionerne også indflydelse på regional udvikling inden for bl.a. natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter.

Kilde: Finansministeriet

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen