Løkke om kvotekongens Skagens-gave: Jeg skammer mig ikke

Fik gratis ophold i 50 års-gave, men benyttede først sommerhuset to år senere

Bliv klogere på sagen her

Kvotekongen John-Anker Hametner Larsen og Lars Løkke i køkkenet ved et arrangement i Thyborøn 2015. Foto: Privat Plus Gav Løkke gratis ferieophold: Se kvotekongens sms'er

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at han har modtaget et ferieophold i Skagens højsæson som en gave fra stor-fiskeren John-Anker Hametner Larsen.

'Da jeg fyldte 50 år i 2014, fik jeg blandt andet et gavekort på et sommerhusophold i Skagen, som Sólrun og jeg på grund af travlhed desværre først fik lejlighed til at indløse godt to år senere. Jeg fik fødselsdagsgaven fra en fisker, som vi havde lært at kende, fordi han tidligere på året tog initiativ til at afholde et velgørenhedsarrangement i Thyborøn og derigennem rejste et flot beløb til Løkkefondens arbejde med knægte på kanten’, skriver Løkke via sin særlige rådgiver.

Gavens værdi repræsenterer også et ’flot beløb’. Et lidt mindre, men ellers tilsvarende Skagen-hus – beliggende 100 meter fra kvotekongens – koster 10.810 kroner i leje for en uge i højsæsonen ifølge feriepartner.dk.

Løkke ser dog ikke noget problem i modtage en værdifuld personlig gave fra en person, som har en klar interesse i at påvirke Venstres fiskeripolitik.

’Jeg skammer mig ikke over at kende folk fra Thyborøn’, lyder det fra Lars Løkke.

I et tweet sent mandag aften svarede statsministeren yderligere, at John-Anker Hametner Larsen ikke har fået nogen goder ud af det gratis udlån af sit sommerhus til Løkke.

På spørgsmålet fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen 'hvad fik kvotekongen til gengæld?', skriver Lars Løkke:

'Det samme som Ekstrabladet, der også kom til min 50 års fødselsdagsreception i 2014, hvor jeg fik et gavekort: Et glas vin og nogle pindemadder.'

Omstridt forløb
Lars Løkkes sommerferie i stor-fiskerens Skagen-hus lå midt i et omstridt forløb om problemet med mange kvoter på få hænder.

Det var i dette sommerhus, at Løkke fik et gratis ophold af kvotekongen. Foto: Kristian B. Larsen
Det var i dette sommerhus, at Løkke fik et gratis ophold af kvotekongen. Foto: Kristian B. Larsen
 

Før ferien fik Esben Lunde Larsens fiskeriministerium – ifølge Berlingske – et katalog med 16 mulige stramninger over for kvotekongerne fra Naturerhvervsstyrelsn.

Efter ferien holdt Lunde en lang række stramninger hemmelige for DF’s fiskeriordfører, Ib Poulsen, og oppositionen, hvilket senere fik Lunde fyret.

– Regeringen gjorde alt for at modarbejde de stramninger over for kvotekongerne, som flertallet ønskede, siger Ib Poulsen om forløbet i dag.

I 2012 var den politiske intention, at koncentrationen af kvoter hos nogle få fiskere skulle begrænses..

Alligevel fanger de 16 danske fiskere med flest kvoter helt op til 66 procent af alle sild, makrel og industrifisk på danske kvoter, viser en rapport fra Rigsrevisionen.

De 16 største kvotekonger er sågar samlet i bare ti selskaber.

Kvotekongernes andel af fiskeriet er samtidig steget siden 2012, hvor de 16 største fiskere 'kun' lagde beslag på 53 procent af de fangede fisk.

Læs mere i Ekstra Bladets papirudgave og på eb.dk/plus, hvor der stilles skarpt på forholdet mellem kvotekongen og statsministeren.

Kvotekongen serverer for Lars Løkke ved et arrangement i Thyborøn i 2014. Foto: Morten Stricker/Scanpix Politik - 16. jan. 2018 - kl. 06:38 Kvotekonge gav Løkke gratis ferieophold

Stramninger blev i skuffen

Marts 2016: Fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) får et notat fra Naturerhvervsstyrelsen, som indstiller tre stramninger over for kvotekongerne.

Maj 2016: Naturerhvervsstyrelsen sender et katalog med hele 16 mulige tiltag over for stor-fiskerne til ministeriet som ’forelæggelse til ministeren’.

Juli 2016: Lars Løkke bor i kvotekonges hus i Skagen på en ferie med familien.

September 2016: Forhandlinger om en ny fiskeriaftale begynder, hvor et flertal i Folketinget presser på for at få indgreb mod kvotekongerne på bordet. Lunde oplyser kun om et enkelt tiltag, som embedsmændene vurderer ’ikke får nogen effekt’.

December 2016: Fiskeripakken blev højst usædvanligt vedtaget af et flertal i Folketinget uden om regeringen.

370 kommentarer
Vis kommentarer